Arrangement

Fremstød: Dansk Showcase på SXSW 2022

South by Southwest (SXSW) i Austin, Texas er verdens førende platform for de kreative erhverv. USA er Danmarks største eksportmarked, og du inviteres nu med når Dansk Industri, Trade Council i New York og Creative Denmark er værter for et fælles dansk eksportfremstød på festivalen i marts 2022. SXSW er en oplagt mulighed for at lære mere om det amerikanske marked, og hvad fremtiden byder på inden for kreative erhverv. TILMELDING ER IKKE BINDENDE, HVIS SXSW AFLYSES/UDSÆTTES GRUNDET CORONA.

Skræddersyet deltagelse = stort udbytte
Den danske tilstedeværelse bliver bygget op om skræddersyede high level-arrangementer, hvor danske virksomheder får mulighed for at netværke med og præsentere produkter for relevante amerikanske brancheinteressenter og platforme. Samtidig får danske virksomheder mulighed for at profilere deres deltagelse på SXSWs officielle kanaler og gennem en koordineret markedsføring overfor relevante målgrupper – både lokalt på festivalen og online.

Den danske showcase bliver bygget op om tre temaspor, som tilpasses efter deltagende virksomheders behov og profil.

Spor 1: Responsible Design
Vi kan noget særligt i Danmark og tager næsten smarte, bæredygtige og etisk ansvarlige løsninger som en selvfølge. Men sådan er det langt fra alle steder i verden. Danske virksomheder har derfor et stort markedspotentiale i USA, hvor design, etik og cirkularitet er betydningsfulde salgsparametre.

Sporet er for virksomheder, der arbejder med design bredt: 

  • Strategisk
  • Grafisk
  • Kommunikation
  • Reklame
  • Branding og brand activation
  • Læring, udvikling og arbejdsliv

Spor 2: Involverende underholdning
Det nordamerikanske marked for gameudvikling, XR og animation er i kraftig vækst. Forbrugere forventer i stigende grad at være en aktiv del af deres oplevelse, så film- og streamingplatforme nærmest konkurrerer om at investere i hybridproduktioner. Lignende partnerskaber skaber synergi mellem blandt andre retail- og modeindustrien, gameudviklings-virksomheder og e-handels-markedsplatforme.

Sporet er for virksomheder, der leverer løsninger med fokus på forretningsunderstøttende content og slutbrugerunderholdning, herunder i form af:

  • XR
  • Gameudvikling
  • Virtuelt design
  • Lyd design
  • Animation og animeret storytelling

Spor 3: Fremtidens sundhed
Fremtidens sundhedsindsats kommer til at se anderledes ud, end den gør i dag. Nye teknologier som kunstig intelligens og big data kommer til at præge udviklingen af sundhedsvæsenet de kommende år – og her vil en række amerikanske økosystemer være toneangivende.

Dette spor er relevant for virksomheder, der arbejder med digital sundhed i bred forstand:

  • Virtual Reality
  • Augmented Reality
  • Digital Therapeutics
  • Visualiseringsdesign

Format

Den danske showcase under SXSW vil bestå af præsentationer af produkter og innovative løsninger for særligt inviterede amerikanske stakeholders inden for ovennævnte tre forretningsområder. Formatet for showcasen bliver en kombineret workshop bestående af paneldebat og korte produktpræsentationer i  f.eks. pitch sessioner.

Sådan kommer du med

SXSW har siden 1987 været det ultimative internationale mødested for kreative virksomheder. Platformen har i mange år været et vigtigt mødested for de danske virksomheder, selv under COVID-nedlukningen i 2021 blev der gennemført en succesfuld dansk deltagelse online.

Til marts går turen til Texas, og hvis du vil sikre din virksomheds deltagelse, skal du registrere dig via linket til højre. Herefter vil du vil blive kontaktet  i forhold til næste skridt.