Arrangement

Bruxelles: Studietur - grøn brint og power-to-x

Som et led i brintalliancens udvalgte aktiviteter for 2023 inviterer DI Energi, Brintbranchen, Dansk Metal og Dansk Fjernvarme nu til studietur til Bruxelles den 23. - 24. maj 2023

Det kræver europæisk samarbejde og løsninger, hvis brintinfrastrukturen og teknologierne skal udbygges i det nødvendige tempo. En del af disse beslutninger og viden er forankret i de europæiske institutioner. Disse beslutningstagere vil vi møde over dette to-dags program med mulighed for vidensopbygning, interessevaretagelse og netværk.

Studieturen er relevant for danske virksomheder og organisationer, der gerne vil lære mere om den europæiske dagsorden på grøn brint og power-to-x.

Desuden vil formålet med turen være at positionere danske positioner indenfor grøn brint ind til europæiske beslutningstagere fra EU Parlamentet, EU Kommissionen og interesseorganisationer.

Du kan læse mere i programudkastet, som du kan downloade i højre side. Der er begrænset antal pladser for at sikre en åben, konstruktiv og effektiv dialog ved de forskellige programelementer.