Arrangement

DAU – Morgendagens Engineering

Vil du opleve fremtidens robotter og digitale engineering-løsninger? Så kom med til en spændende DAU-konference, hvor du får mulighed for at besøge SDU i4.0lab - et laboratorium, hvor forskere og studerende skaber innovation og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv. Her kan du se SDU's vilde robotsamling, hvor smarte automationsløsninger til f.eks. hyper-fleksibel produktion og lagerstyring bliver udviklet i partnerskab med private firmaer. Det er her, problemer inden for industriel fremstilling bliver løst med robotteknologi.

På konferencen får du også mulighed for at:

  • Høre om de mange fordele IEC61499-standarden giver for automationsløsninger, og hvordan den åbner for en helt ny, software-fokuseret tilgang
  • Høre om etableringen af Large Structure Production (LSP) centeret på det gamle Lindø-område, hvor digitalt design og digitale tvillinger skal gå hånd i hånd med automatisering vha. robotter for store konstruktioner
  • Få indblik i Rambølls erfaringer og løsninger inden for engineering-projekter
  • Lære om løsninger, når man ikke kan få de rigtige softwarekompetencer til PLC-programmering
  • Netværke med andre fra branchen og udveksle erfaringer og ideer.

Engineering er en verden af utrolige muligheder - men også af udfordringer, valg og løsninger. Hvis du vil holde dig opdateret på de nyeste teknologier og metoder inden for industri 4.0, så tilmeld dig nu og glæd dig til en dag fyldt med engineering, innovation og inspiration!

Program

Minimesse:

Du har mulighed for at blive udstiller på DAU's minimesse til en favorabel pris, hvis du er medlem af DAU. En stand koster 2 x deltagergebyr, og inkluderet i prisen, er 2 deltagere på konferencen. Du får her mulighed for at pitche dine nyeste produkter og løsninger og vise dem frem i alle pauserne. Kontakt sekretariatsleder Mathias Kimer Larsen på mlar@di.dk eller telefon 3377 3870, hvis du vil høre mere om mulighederne for at udstille på minimessen.

Vouchers

Som en ny fordel for DAU's medlemmer i de to højeste kontingentgrupper har vi i år introduceret et nyt vouchersystem, som giver gratis adgang til en DAU-konference efter eget valg. Hvis din virksomhed er i kontingentgruppen 20 til 250 ansatte, har I én voucher i 2023. Hvis I er i gruppen 251+ ansatte, har I to vouchere. For at bruge en voucher, skal du bare tilmelde mindst to fra din virksomhed til normalpris og sende en mail til mlar@di.dk med besked om, at I vil bruge en voucher. Så bliver I ikke faktureret for den ene af konferencebilletterne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed har vouchere til rådighed, er du ligeledes velkommen til at sende en mail to mlar@di.dk for afklaring.