Fremstillingsindustriens medlemsdag 2021
Kom med til Fremstillingsindustriens medlemsdag lørdag den 11. september 2021 på Alsik Hotel i Sønderborg.
Lørdag den 11. september 2021 samles medlemmerne af Fremstillingsindustrien (ejere og/eller direktører med ægtefæller) til årets store Medlemsdag. Dagen er en helt fantastisk mulighed for at møde ligesindede i uformelle rammer.
På dagen hører vi om ProjectZero – visionen om et CO2-neutralt Sønderborg, efterfulgt af historien om Alsik Hotel – den grønne løsning fra bund til top. Men vi skal ikke blot høre om det, vi skal også opleve det. Formiddagen byder derfor på et orienterings-”løb”, hvor du kommer rundt på hotellets flotte attraktioner. Og det er naturligvis oplagt, at turen går forbi hotellets helt fantastiske udsigtsetage.
Eftermiddagen byder på tur i lokalområdet, og her kan du vælge mellem et besøg hos Danfoss Universe eller en guidet rundvisning på Historiecenter Dybbøl Banke. Vi slutter dagen af med en festmiddag med efterfølgende dans til bandet ”Barock”. Arrangementet afsluttes med natmad og overnatning til søndag den 12. september.
Deltagelse i arrangementet er gratis, men der gøres opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser (200), som fordeles efter ”først-til-mølle-princippet”.
Gennemførelse af arrangementet er naturligvis underlagt de på tidspunktet gældende corona-restriktioner som vi vil holde vores deltagere løbende opdateret om.
PROGRAM
-
-
09.00 Ankomst, registrering og morgenmad
-
09.30 Velkomst – og sidste nyt fra Fremstillingsindustrien
v/Formand for Fremstillingsindustrien, adm.dir. Palle Damborg, Jysk Display A/S og chef for Fremstillingsindustrien Jacob Kjeldsen
-
10.10 ProjectZero – visionen om et CO2-neutralt Sønderborg
v/President Danfoss Heating Lars Tveen, Danfoss A/S
-
11.10 Orienterings-”løb” på Hotel Alsik
-
12.00 Frokost
-
13.00 Afgang til Danfoss Universe eller Historiecenter Dybbøl Banke
Bemærk egne biler benyttes.
-
16.00 Afgang til Alsik Hotel
Bemærk egne biler benyttes.
-
16.30 Kaffe/kage og indlogering
-
17.00 Alsik Hotel og Sønderborg på egen hånd
-
18.30 Velkomstdrinks
-
19.00 Middag med efterfølgende dans
-
00.30 Natmad
-
01.00 Festen slutter
-