Kursus

Kursus for ledelsen i Procesindustrien om løn, arbejdstid og fleksibilitet

Foto: GettyImages

Få skræddersyet viden om lønforhold, fleksibilitet og arbejdstid tilpasset 24/7 virksomheder, når Procesindustrien holder sit årlige kursus for ledere den 4. november.

Kurset vil bl.a. gennemgå de særlige regler for fleksibilitet og arbejdstid, som I kan bruge i de kommende lønforhandlinger, herunder brugen af fleksible lokalaftaler, der kan give jer mulighed for at ændre arbejdstiden, så den imødekommer jeres driftsbehov.

I vil også blive introduceret for de forskellige modeller for arbejdstid og lokalaftaler, så I kan minimere behovet for overarbejde betragteligt.

Målet er, at I kan blive inspireret til at se mere indgående på virksomhedens driftsbehov og dermed indgå i kommende lokale forhandlinger med ny inspiration.

Program

    • 9.30 Registrering og morgenservering

    • 10.00 Procesindustriens lønstatistik samt gode råd til lønforhandling

    • 11.00 Pause

    • 11.15 Reduktion af arbejdstiden ved SH-dage og Overenskomstmæssige fridage

    • 12.00 Frokost

    • 13.00 Fleksibilitet i skifteholdsarbejde og ændring af arbejdstiden

    • 15.00 Tak for i dag