Kursus

Backstage hos Saint-Gobain Distribution Denmark A/S

Sæt kunden i centrum og slip salgspotentialet løs.

I en tid med stor usikkerhed og opbremsning tænker nogen, at det måske er tid til at holde igen. Men tværtimod, så skal vi sætte alle sejl og komme fremad. På årets sidste Backstage arrangement har vi derfor valgt at sætte fokus på mulighederne i salget mellem virksomheder (B2B). Vi ser ofte, at det er mellem virksomheder og private (B2C), at de nyeste teknologier tages i brug først og senere hen rammer virksomhederne. Derfor skal vi denne gang til Århus på besøg hos Saint-Gobain Distribution Denmark A/S (SGDD).

Saint-Gobain Distribution Denmark A/S distribuerer produkter og løsninger af høj kvalitet til bygge- og anlægssektoren i Danmark, Island og Grønland. Dagligt varetager SGDD alle centrale funktioner for virksomhedens brands; Brødrene Dahl, ProTræ, Øland og Zupply.

På dagen får du indblik i, hvordan SGDD har udviklet salget og hvilke nye tiltag, de fremadrettet ser som muligheder til at forbedre salgsprocessen mod deres kunder. Derudover vil Øland, der fremstiller og distribuerer ventilationsløsninger til virksomheder, fortælle om rejsen fra mindre producent til en landsdækkende virksomhed. Og endeligt får du indsigt i, hvordan du selv kommer i gang med kundesegmentering gennem at arbejde med kundeprofiler.

Arrangementet er åbnet for alle, der ønsker, at blive inspireret til, hvordan de kan komme videre med udvikling af salgsarbejdet.

Program