Erhvervspolitisk topmøde i Hovedstaden
Hvordan kan kommuner og virksomheder i fællesskab løfte den grønne omstilling?

Krigen i Ukraine og den usikre forsyningssituation har skabt et ekstremt pres på virksomheder og kommuner for at komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan investerer kommuner og erhvervsliv smartest i den grønne omstilling? Og hvilken betydning har det for kommunernes og erhvervslivets ambitioner om at sænke CO2-udslippet, at løsningerne bliver dyrere, og de virksomheder, der skal understøtte ambitionerne, ikke kan få de medarbejdere eller råvarer, som de skal bruge?
DI Hovedstadens Erhvervspolitiske Topmøde 2022 stiller skarpt på, hvordan din virksomhed og kommune kan navigere i en tid, hvor presset for handling aldrig har været større.
Vi spørger lokale virksomheder, folkevalgte og eksperter, hvor virksomheder og kommuner med fordel kan trykke speederen i bund, hvor er der muligheder, hvor er der barrierer, og hvor vi skal turde prioritere?
Topmødet finder sted den 24. maj hos NIRAS Green Tech Hub, Sortemosevej 21, 3450 Allerød.