Nordjysk Erhvervstopmøde 2024
Et fremtidssikret Nordjylland - Velkommen til Nordjysk Erhvervstopmøde 2024
For første gang skaber vi ét samlet mødested for virksomheder og samarbejdspartnere fra hele regionen. Erhvervstopmødet bliver stedet, hvor vi kommer helt tæt på, hvordan vi ruster Nordjyske virksomheder til en fremtid med store politiske og teknologiske forandringer
Der bliver mulighed for at sammensætte sit eget program med nedenstående indhold, og der vil være rig mulighed for at mødes og netværke med kolleger, politikere og andre gode folk med tilknytning til erhvervsudviklingen i Nordjylland.
Paneldebat 1: Fremtidens medarbejder
Der bliver større kamp om den nordjyske arbejdskraft i fremtiden. Hvordan leder vi bedst fremtidens medarbejder, og hvordan skaber vi arbejdspladser, der er både attraktiv for nye generationer og erfarne seniorer?
Panel:
- Thomas Leander, Head of Solutions I Man Energy
- Thea Henningsen, Murerlærling og næstforkvinde i 3F Ungdom
- Malte Houe, Direktør i Houe Film
- Tine Gøtzsche, moderator
- Simon Kollerup, medlem af Folketinget og fhv. erhvervsminister
Paneldebat 2: Fremtidens virksomhed
Hvad er perspektiverne for kunstig intelligens, og hvordan omsætter vi de nye tekniske muligheder til konkret handling i nordjyske virksomheder?
Panel:
- Marie Bjerre, Digitaliserings- og Ligestillingsminister
- Jevgenijs Galaktionovs, CEO i Really a Robot
- Francois Grimal, Adm. Direktør i Dolle A/S
- Thomas Moeslund, professor i kunstig intelligens hos Aalborg Universitet
- Caroline Bundgaard, moderator
Paneldebat 3: Fremtidens Nordjylland
Virksomheder og medarbejdere kan ikke gøre det alene. Et fremtidssikret Nordjylland kræver en stærk infrastruktur og et veludbygget elnet. I Nordjylland er vi gode til at samarbejde på tværs af kommunegrænser, men er vi gode nok til at varetage regionens fælles interesser?
Panel:
- Mads Duedahl (V), Formand for Region Nordjylland
- Birgit Hansen (S), Borgmester i FREDERIKSHAVN Kommune
- Emil Fannikke Kiær, Erhvervs og Medlemsdirektør i DI
- Jesper Hoffmann, Adm. direktør i TL-Byg
- Tine Gøtzsche, moderator
Keynote-speak: Tror vi på fremtiden?
CEO Mette Kaagaard fra Microsoft Denmark og CEO Bjarne Corydon fra Børsen løfter dagens temaer til et større perspektiv og et kig ud i fremtidens politiske og teknologiske forandringer.
Musikalsk oplevelse
Sanger og sangskriver ELBA fra Thy, som har turneret rundt på de store festivaler i Danmark, kommer og giver to numre, som handler om hendes nordjyske ophav.
Side events
Se, mærk og oplev den nyest teknologi inden for en række spændende områder. Udforsk alt fra satellitter, spacerovers og robotter til nordjysk udviklede racerbiler og gadgets til fremtidens emissionsfrie byggeplads.
Afsluttende middag v. Restaurant AKKC by MEST.
Vær med, når vi samler kræfterne og retter blikket mod et ”Fremtidssikret Nordjylland”.