Webinar

Webinar om Lederalliancen

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de 43.000 unge, der hverken er i uddannelse i job? Så deltag i webinaret om Lederalliancen.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse inviterer sammen med Dansk Industri, Lederne og videnshuset Cabi til webinar for FVT om Lederalliancen, som handler om at give unge en hånd i ryggen og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet – og hvordan vi får det til at fungere i Forsvaret.

43.000 unge er hverken i uddannelse eller i job, og derfor er der brug for, at vi som ledere, virksomheder og organisationer handler. Sammen kan vi gøre en stor forskel for de unge og drage fordel af engageret arbejdskraft. Hvis vi altså giver dem mulighed for at prøve sig selv af i arbejdslivet. 

På webinaret kan I som ledere blive klogere på, hvad Lederalliancen er, hvordan den fungerer i praksis, og hvordan FPS kan understøtte FVT i samarbejdet. Her kan I møde repræsentanter fra de forskellige parter, stille spørgsmål og blive guidet til, hvordan FVT kan blive en del af løsningen.

Hvad gør Lederalliancen til noget særligt?

Lederalliancen er et praksisnært koncept, der gør det let for den enkelte organisation at blive en del af løsningen på et samfundsproblem, som ligger i toppen af den politiske agenda, men som desværre stadig vokser. 

Lederalliancen hjælper de organisationer, der vil tage ansvar for, at de unge kommer i kontakt med arbejdsmarkedet. Med et håndholdt forløb finder vi mulige opgaver til en eller to unge hos jer. Det kan være i praktik, i et fritidsjob, det kan være få timer eller mange. Og så skaber vi en solid kontakt til den rette person hos kommunen, der kender de unge og kan skabe et godt match.

På dagen vil du møde:

  • Anne-Marie Halle Kristensen, Bianca Olivia Røjbæk og Christina Vedel fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse
  • Line Stentoft Andersen, Dansk Industri
  • Trine Thomsen, Cabi
  • Brian Nielsen, Norlys

Webinaret bliver modereret af Karen Bro, Lederne

Webinaret er eksklusivt for ansatte i FVT . Tilmeldte, der ikke er ansat i FVT, vil automatisk blive frameldt webinaret.

Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent

Mischa Bundgaard

Mischa Bundgaard

Koordinator