Webinar

Webinar: En handelsaftale mellem EU og Vietnam – hvad kan man bruge den til?

Vietnam har oplevet en rivende økonomisk udvikling i de seneste år, og landet byder på mange muligheder for danske virksomheder.

Getty Images

Hidtil har fokus primært været på Vietnam som produktionsland, hvor et konkurrencedygtigt omkostningsniveau har gjort landet til et oplagt alternativ til Kina. Danske produkter klarer sig imidlertid også godt på det vietnamesiske marked.

For danske virksomheder er der derfor alt mulig grund til at overveje mulighederne på det vietnamesiske marked, hvis 97 mio. forbrugere i stigende grad efterspørger danske kvalitetsvarer. De muligheder bliver nu endnu bedre, da handelsaftalen mellem Vietnam og EU meget snart vil gøre det langt lettere at handle med Vietnam.

Handelsaftalen ventes at træde i kraft medio 2020, og vil helt eller delvist fjerne told på varer, der eksporteres til Vietnam eller importeres derfra. Desuden vil en række tekniske handelsbarrierer blive fjernet.

Dansk Industri og Udenrigsministeriet inviterer derfor til webinar tirsdag den 16. juni kl. 14:00 – 15:00, hvor der vil være lejlighed til at høre mere om de muligheder, den kommende frihandelsaftale byder på for danske virksomheder. Der vil også være mulighed for at blive klogere på, hvordan man håndterer krav om oprindelsesdokumentation, når man eksporterer til Vietnam.


Program:
• Velkommen og kort om aftalens muligheder for dansk eksport, ved Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri
• Oversigt over aftalen, ved Per Brixen, specialkonsulent i Udenrigsministeriet
• Oprindelsesdokumentation (EUR.1 og REX-registrering), ved Anette Suhr Rasmussen, fagleder i Dansk Industri
• Q&A via chatfunktionen