Online webinar

Sådan får du omkostningerne dækket til patentansøgningen

Med et patent står du stærkt, når du skal beskytte din forretning. Det er dit bevis på, at du har retten til din idé. Et patent kan desuden være med til at fastsætte din værdiansættelse af din virksomhed samt være et værdifuldt aktiv, når du indgår aftaler. Patenter er bare ikke helt billige.

For at hjælpe iværksættere og SMV’er med at stå stærkere overfor kopister og i konkurrencen nationalt og internationalt er patentvoucherordningen blevet oprettet. Ordningen giver støtte til eksempelvis patentrådgivning fra en patentagent, hjælp til udarbejdelse af ansøgningen, patentansøgningsgebyr og meget mere.

For at få din voucher skal du igennem 3 trin:

  1. Gennemfør et gratis IP-tjek ved dit lokale Erhvervshus
  2. Indlever ansøgning hos Erhvervshus Nordjylland
  3. Modtagelse af voucher

Patentvoucherordningens næste pulje åbner for ansøgninger den 17. april og igen den 9. oktober 2023.

På et gratis webinar den 23. marts 2023 vil Dansk Industri, Patent- og Varemærkestyrelsen samt Larsen & Birkeholm hjælpe dig med, hvordan du bruger ordningen bedst muligt ved at få en gennemgang af ansøgningsprocessen, nogle gode råd til selve ansøgningen og processen herefter.

 

Program

Hvad er patentvoucherordningen og hvordan søger man den?

Specialkonsulent Sannah Plenaa Thorngreen fra Patent og Varemærkestyrelsen

Hvordan er patentansøgningsprocessen og hvad man skal man være opmærksom på?

 

Patentagent Mikkel Dalkiær fra Larsen & Birkeholm

 

 

Mie Nancy Grouleff

Mie Nancy Grouleff

Konsulent, advokatfuldmægtig

Faglig ansvarlig