Webinar

Webinar: Tranæs-udvalgets anbefalinger: Hvordan skaber vi fremtidens socialområde?

Driver du et botilbud, krisecenter eller andet socialt tilbud? Eller er du generelt interesseret i, hvordan vi skaber bedre rammer for socialt udsatte? Så vær med, når vi sætter spot på Tranæs-udvalgets endelige anbefalinger på socialområdet. 

Gennem de seneste to år har det såkaldte Tranæs-udvalg rettet et grundigt blik på hele den sociale sektor. Udvalgets anbefalinger kan potentielt få stor betydning for fremtidens indretning af socialområdet. DI inviterer derfor til et webinar med udvalgets formand, Torben Tranæs, hvor han præsenterer de endelige anbefalinger. Formålet er at give dig indsigt i, hvilken betydning anbefalingerne kan få for dit sociale tilbud.

Webinaret er gratis og åben for alle interesserede. Det finder sted fredag den 5. april fra kl. 10.30-11.30, hvor Torben Tranæs vil præsentere de endelige anbefalinger fra ekspertudvalget. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og Flemming Trap, CEO i Trap Consulting, deltager også som repræsentant for DI.

Webinaret vil give dig en dybere forståelse af indholdet i de enkelte anbefalinger. Regeringen har tidligere vist stor interesse for udvalgets første delanbefalinger, hvor flere af forslagene blev taget med i Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Vi forventer derfor, at de endelige anbefalinger bliver startskuddet på en omfattende debat om den sociale sektor.

Tilmeld dig webinaret og få indsigt i de anbefalinger, som kan få stor betydning for udformningen af fremtidens socialområde