Store forskelle på de digitale rammer i kommunerne

Borgere og virksomheder nogle steder i landet kan have nærmest optimale digitale vilkår, mens de andre steder oplever, at det kan være svært at komme på nettet eller drive virksomhed. Forskellen skyldes, at der nogle steder ikke er god nok dækning med den digitale infrastruktur, eller at kommunens digitaliseringsstrategiske fokus og digitale services er fraværende.

DI’s store årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, har i år for første gang kortlagt de kommunale digitale vilkår, og hvor tilfredse virksomhederne er med kommunernes indsats for at støtte digitaliseringen.

Analysen viser, at der er store regionale forskelle på de digitale vilkår. Det er navnlig i yderområderne i Jylland, at de digitale vilkår er gode. Det dækker bl.a. over, at de lokale energiselskaber har været meget aktive med at udrulle fiber, men data viser også, at kommunerne klarer sig godt i andre kategorier, f.eks. kommunens udbud af digitale tjenester samt mobildækningen. Det gælder navnlig i regionerne Sønderjylland samt Nordjylland.  Netop i Nordjylland – nærmere bestemt Morsø kommune, findes Danmarks mest digitale kommune. Æren tilfalder kommunen, fordi kommunen scorer fine placeringer på tværs af alle indikatorer – ikke bare bredbåndsdækning.

Resultatet skal ses i forhold til den teknologiske udvikling i erhvervslivet. Her ses en tydelig bevægelse mod den samling af teknologier, der hedder industri 4.0, som dækker over 5G, Internet of Things (IoT), robotter, kunstig intelligens, 3D-print mv. Det er en samling af teknologier, der netop er møntet på produktion, bygge og anlæg, logistik mv., som er brancher, der er overrepræsenterede i landområder sammenlignet med byområder. Når man skal bruge industri 4.0 teknologier, kræver det gode digital infrastruktur. Derfor er det positivt for erhvervsudviklingen, at der netop i mange landkommuner er fokus på at skabe gode digitale rammer, der kan understøtte den lokale erhvervsudvikling og velfærd nu samt i fremtiden.

Samme billede ser vi ikke på Sjælland. Værst står det til omkring Hovedstaden og navnlig i Nordsjælland. Her viser tallene en generel dårlig dækning med digital infrastruktur, men kommunernes udbud af digitale tjenester herunder Smart City halter også efter.

Billedet bliver bekræftet, når virksomhederne bliver spurgt om deres tilfredshed med den digitale infrastruktur, hvor virksomheder i region Hovedstaden og Nordsjælland afgiver den laveste tilfredshed. Samtidig efterspørger virksomhederne i netop Hovedstaden og Nordsjælland bedre digitale rammer.

Der indgår dog en historisk forklaring på forskellene i bredbåndsdækning i Danmark. Således har det primært været de andelsejede energiselskaber i Jylland, der var først i gang med at udrulle fibernet. Her adskiller det sig fra  udviklingen i hovedstadsområdet. Men det er ikke bredbåndsdækningen alene, der skaber forskellen. Det er også de andre elementer af de digitale rammer. Kommunerne på Sjælland og særlig i Nordsjælland scorer ringere i bedømmelse af virksomhederne i forhold til udbud af kommunale digitale tjenester, da kommunerne er bagud i forhold til at udrulle digitale tjenester som for eksempel digital sagsbehandling og digitale sundhedsløsninger.

Samlet set er der betydelige forskelle på de digitale rammer i Danmark,  hvilket har betydning for erhvervsudviklingen og bosætningen ude i kommunerne. Det ses ved, at virksomhederne udtrykker en mindre tilfredshed med de digitale vilkår i mange af de områder, hvor analysen netop viser, der er mindre gode digitale vilkår dvs. primært på Sjælland og navnlig Nordsjælland.

DI mener, at der skal være lige muligheder for at drive virksomhed alle steder i Danmark, og derfor er det også relevant at sætte ind, hvor der er udfordringer. Kommunerne er ikke i stand til at styre de digitale rammer helt i deres kommuner. De er bl.a. afhængige af den førte telepolitik på nationalt plan som f.eks. bredbåndspuljen såvel som de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Men der er alligevel mange tiltag, som en kommune kan gøre lokalt for at forbedre de lokale  forhold med den digitale  værktøjskasse.

Se link til DI’s forslag til en række håndtag nedenfor, som kommunerne kan dreje på for at styrke de digitale rammevilkår og services. Samtidig er kommunalvalget en oplagt anledning til at tage emnet op lokalt.

Bilag – Placering og score for kommunerne

Scoren dækker over et gennemsnit af kommunernes placeringer indenfor de enkelte indikatorer om digitalisering. Det omfatter både virksomhedernes vurderinger, svar fra kommunaldirektører og statistiske indikatorer, herunder bredbåndsdækning. Laveste score er bedst, fordi det udtryk for flest gode placeringer i samtlige indikatorer.