13.12.22 DI Digital Nyheder

Hovedstadens beredskab har fået tildelt D-mærket

Hovedstadens Beredskab har fået tildelt D-mærket, og går dermed forrest som et stort fælleskommunalt selskab med ca. 800 medarbejdere, og sikrer nu – foruden hovedstadens 1 mio. borgeres fysiske tryghed – også, at der passes godt på deres data.

Jeg håber, at andre organisationer vil følge det gode eksempel, og bidrage til, at styrke tilliden til vores digitale samfund. Ved at tage D-mærket demonstrerer man som virksomhed eller organisation, at man lever op til den tillid som kunder og borgere udviser, når de bruger ens tjenester og services. D-mærket er nemlig designet som et proces-værktøj, som hjælper virksomheder – store som små – med at arbejde struktureret og velovervejet med de data, som de behandler,” udtaler branchedirektør i DI Digital, Rikke Hougaard Zeberg.

D-mærket, der blev lanceret i efteråret 2021, er Danmarks nye mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Over 500 virksomheder og organisationer er begyndt med D-mærkets gratis selvevaluering og DI Digitals branchedirektør opfordrer til, at de virksomheder, der endnu ikke har startet processen, begynder at sætte sig ind i D-mærkets kriterier og krav. D-mærket kan nemlig bruges som værktøj for virksomheder og organisationer, der ved implementeringen af NIS2-direktivet i 2024 skal efterleve dets krav til it-sikkerhed.

Som D-mærket virksomhed udviser man digital ansvarlighed, og det kan skabe stor forretningsværdi for virksomhederne. En ny analyse viser for første gang en klar sammenhæng mellem cybersikkerhed og konkurrenceevne.

D-mærket giver gratis opstarts- og sparringsmøder, så virksomheder og organisationer kan få vejledning hele vejen igennem processen henimod at blive D-mærket.

Tilgå D-mærker her.

Lukas Olivier Le Gal
Skrevet af:

Lukas Olivier Le Gal

Relateret indhold