25.10.23 DI Digital Nyheder

Skal du med til den største AI-konference i norden?

Igen i år afholdes Digital Tech Summit d. 8.-9. november 2023. I år byder programmet på spændende diskussioner om kunstig intelligens, og hvordan teknologien i fremtiden fortsat vil forvandle store dele af vores industri og samfund.

Mere end én ud af fire danske virksomheder bruger allerede kunstig intelligens inden for produktions- og processtyring, it-sikkerhed, logistik, HR, salg og marketing. Kunstig intelligens har altså for alvor vundet indpas i vores samfund og mulighederne med teknologien er uendelige.  

Danske universiteter og forskningsinstitutioner er i front med at anvende teknologien i jagten på at udvikle fremtidens produktionsteknologier samt forske i, hvordan teknologi kan være med til at løse nogle af samfundets største udfordringer. Derfor er det selvsagt, at Digital Tech Summit i år er centreret omkring kunstig intelligens og teknologiens muligheder.  

Digital Tech Summit er det årlige mødested for forskere fra landets universiteter, deres partnere i dansk industri, startups og studerende fra alle danske universiteter. Det er derfor en god mulighed for vidensdeling og at netværke med andre virksomheder, besøgende og forskere fra universitetsverden - få inspiration og en opdatering på seneste tendenser inden for forskning, og andre virksomheders erfaringer. 

DI Digital/DI på Digital Tech Summit 

I DI Digital er vi til stede hvert år på Digital Tech Summit – og i år er ingen undtagelse: 

Den 8. november kl. 11.00-12.15, afholder vi sessionen: Generative AI: challenges and open questions, sammen med KU og ITU. På sessionen vil vi bl.a. diskutere nogle af udfordringerne med at integrere generativ AI i industriapplikationer, og udfordringerne og mulighederne ved generativ AI i uddannelse, både i den akademiske kontekst og i den fortsatte uddannelse af offentligheden.  

Den 8. november kl. 11.15-12.30 deltager direktør for DI forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman, i sessionen: NFC - Fra Arktis til rummet: Er Danmark gearet til den næste æra af forsvarsteknologi?. Med udgangspunkt i det danske forsvars opgaveløsning i Arktis, den danske styrkeposition indenfor rumteknologi og digitaliseringsteknologier som sensorteknologi, AI on board mm. Vil vi bl.a. debattere rammebetingelser og barrierer for det nationale samarbejde, muligheder og udfordringer ved internationalt samarbejde. 

Den 8. november kl. 13.00-13.30 afholder vi, sammen med DTU, sessionen: AI Act – How to navigate the first comprehensive AI Law in Europe. Chefkonsulent i DI Digital, Henrik Fabrin, vil holde oplæg om AI Act, og hvorfor det er en nødvendighed. Martin Von Haller Grønbæk, partner i Bird&Bird, vil efterfølgende holde oplæg om, hvordan start ups lavpraktisk bør forholde sig til og navigere i de nye lover, der træder i kraft.  

Den 8. november kl. 13.30-14.00 afholder vi sessionen: TEF DK - Test for Ansvarlig Kunstig Intelligens.  
Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI og formand for TEF DK vil sammen med Mads Winthereig Bonne, director of Innovation Strategy i KMD og bestyrelsesmedlem i TEF DK, fortælle om, hvordan vi gennem test og afprøvning bidrager til, at nye AI-løsninger bygger på ansvarlig kunstig intelligens. Man kan også møde TEF DK på DTUs stand, og universiteternes miniscene kl. 14:20-14:30. 
 

Digital Tech Summit er opdelt i seks centrale temaer med AI som overordnede temaer: 

Smart energi 

Digital sundhed 

Smart produktion 

AI boostere 

Digitalt forsvar 

AI etik 

Konferencen afholdes i år i Øksnehallen i København.  

Tilmeld dig konferencen gratis her. 

Cecilie Bjørk Thomsen

Cecilie Bjørk Thomsen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3614
  • Mobil +45 2628 4568
  • E-mail cebt@di.dk

Relateret indhold