Nu skal de sidste brikker på plads i EU’s regulering af kunstig intelligens

Tirsdag d. 18. juli mødes repræsentanter fra EU-parlamentet og EU’s medlemslande til de såkaldte trilog-forhandlinger, hvor parterne sammen med EU-kommissionen skal forhandle sig frem til et kompromisforslag.  

EU-parlamentet blev ved den sidste plenar-samling i Strasbourg den 14. juni, hvor alle medlemmer af Europa-Parlamentet er samlet, enige om parlamentets endelige position. Hvilket er det forhandlingsmandat de tager med sig ind til trilog-forhandlingerne. Deres position indeholder særligt fem vigtige standpunkter:   

1. En revideret definition på kunstig intelligens, der læner sig op ad OECDs definition.  
2. En relativt striks regulering af generativ AI, som fx ChatGPT.  
3. En udvidelse af forbuddene for brug af AI, så det også dækker brug af biometrisk data i realtid indenfor retshåndhævelse.  
4. Minimum én regulatorisk AI-sandkasse i hvert medlemsland.  
5. Mulighed for at fjerne produkter fra AI høj-risiko-listen via en selvevalueringsordning.  

EU’s medlemslande blev allerede enige om deres position tilbage i december sidste år. Her understregede de særligt tre ønsker til en fælles europæiske AI lovgivning:    

1. En langt mere simpel og smal definition af AI 
2. Større fleksibilitet ved brugen af høj-risiko AI systemer til retshåndhævelse, herunder brug af biometrisk data i realtid.  
3. Øget fokus på innovation og investeringer i kunstig intelligens med fokus på et indre AI-marked på tværs af Europa.  

På visse punkter er der stadig langt mellem parlamentet og medlemslandene, men alle parter er enige i, at der er et stort behov for, at AI Act’en snarest stemmes igennem, så virksomheder i EU har fælles spilleregler for brugen og udviklingen af kunstig intelligens.  

I Dansk Industri håber vi, at alle detaljerne snart er på plads:

”Det er jo virkelig de små, men helt afgørende, detaljer der skal på plads nu. Vi har et særligt fokus på, hvordan de to debatter om definitionen på kunstig intelligens og højrisiko anvendelse af kunstig intelligens falder ud, da det naturligvis kommer til at have afgørende betydning for, hvem der er underlagt, hvilke regler i fremtiden” Andreas Holbak Espersen, fungerende branchedirektør i DI Digital og digitaliseringspolitisk chef i DI. 

Nye retningslinjer på vej på Kunstig Intelligens 

Parallelt med forhandlingerne om den endelige AI forordning har EU kommissionen igangsat et arbejde om udarbejdelsen af henholdsvis en AI pact og en transatlantisk code of conduct.  

AI pagten kommer til at indeholde en række retningslinjer, der i høj grad afspejler de regulatoriske elementer fra AI forordningen. AI pagten forventes at træde i kræft, når AI forordningen bliver vedtaget og særligt være gældende i implementeringsfasen. Pagten er derved en frivillig mulighed for at vise, at man som virksomhed allerede lever op til de kommende regler. Pagten er igangsat af Thierry Breton, der er kommissær for EUs indre marked. 

AI conducten har til formål at lave en række frivillige retningslinjer for brug af generativ AI. Hvad disse retningslinjer mere præcist kommer til at indeholde er stadig usikkert, men de bliver i øjeblikket udarbejdet i tæt samarbejde med USA. Når EU og USA er blevet enige, forventes retningslinjerne at blive præsenteret for de resterende G7-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada) i efteråret. Conducten er igangsat af Margrethe Vestager, EU's konkurrence kommissær.  

“Det giver rigtig god mening at komme igang allerede nu med at udbrede de ting vi ved der kommer. Retningslinjer, der passer med indholdet af den kommende AI Act og som virksomhederne kan forholde sig til inden AI Act’en stemmes endeligt igennem og træder i kraft er en stor hjælp. Virksomhederne kan ikke starte for tidligt, så det ville være klogt at komme i gang” - Andreas Holbak Espersen, fungerende branchedirektør i DI Digital og digitaliseringspolitisk chef i DI.