18.01.24 DI Digital Nyheder

DI åbner dørene op for banebrydende konference om kreativ kunstig intelligens

The Scandinavian Creative AI Summit (SCAISU) sætter fokus på kreativ kunstig intelligens i film, tv, reklame og designindustrierne. Konferencen skaber rammerne om en dag, hvor der stilles skarpt på, hvad der sker, når AI laver billeder og videoer og næsten opnår en grad af fantasifuldhed og kreativitet, der overgår menneskelig fatteevne.

Den første skandinaviske konference af sin art vil finde sted den 21. februar 2024 i Industriens Hus i København. Arrangementet er arrangeret af Copenhagen Future TV Conference og Bastholm Creative Consulting i et samarbejde med DI Digital og DI Rådgiverne.

Konferencen sigter mod at inspirere og udfordre ved at demonstrere, hvordan generativ AI kan revolutionere indholdsproduktion samt måden vi tænker på kreativitet i dag.

"Der er mange konferencer om AI i øjeblikket, men de fleste af dem tager meget bredt sigte og er sjældent særlig interessante for folk i den kreative branche. Vi savnede simpelthen et forum for dem, der arbejder med design, lyd og billeder, hvor vi kunne mødes og tale om, hvad generativ AI kommer til at betyde for os," udtaler medstifter af SCAISU, Lars Bastholm.

Konferencen vil præsentere 12 talere med international ekspertise og et stærkt kreativt fokus. Blandt højdepunkterne er Wesley ter Haar, stifter af Media.Monks, Jason Zada, anerkendt filmskaber, Mailine Swildens, chef for Google Creative Works i Europa, og Gary Koepke, medstifter af Cuebric.

Konferencen vil også belyse de ophavsretsmæssige udfordringer, der opstår som følge af udviklingen inden for skabende kreativ kunstig intelligens.

Konferencen henvender sig til brandmanagers og content creators, som sigter efter at skalere og forbedre deres indhold med AI samt Advertising Executives, der søger at udnytte AI til innovative kampagner. Derudover er konference interessant for film- og TV-producenter, som vil integrere kunstig intelligens i produktionen. Sidst men ikke mindst vil konferencen være yderst relevant for kreative professionelle, der er nysgerrige på krydsfeltet mellem AI og kreativitet.

Relateret indhold