De danske erhvervs- og samfundsøkonomiske potentialer for brintindustrien er enorme

Med den politiske aftale fra maj om operatørforholdet på plads, er den næste store hegnspæl der skal rykkes op, forholdet om finansiering af brintinfrastrukturen. Det skal der handles på hurtigst muligt efter sommerferien, og det har DI opstillet fire væsentlige vilkår for:

"Vi mener, staten bør betragte brintinfrastrukturen som en strategisk vigtig investering. Det er nødvendigt at sprede udgifterne, så dem, der kommer først, ikke betaler en markant højere pris end dem, der kommer til senere.” Troels Ranis, Direktør, DI Energi

Finansieringen af den danske brintinfrastruktur skal tillade fire væsentlige vilkår:

1. Timing – røret skal være klar til tilslutning i senest 2028 
2. Tiltrækning – sammenhæng mellem produktion og forbrug kræver konkurrencedygtige tariffer
3. Transparens – producenterne bør kende deres vilkår for tilslutning inden udgangen af 2023
4. Tålmodig finansiering – den første tilsluttede skal ikke betale for hele gildet, det kræver en lav rente uden for kraftig gældsakkumulering

Med finansieringen, beder vi staten om at holde hånden under røret, det vil sige det først skal være tilbagebetalt om 50 år.

Vejen dertil er brolagt med, at:

• Kunderne skal finansiere røret (via tariffer), men der skal være mulighed for at køre med underskud i 7-15 år
• Vi foreslår også at give rabatter på tariffen op til 80 pct. i begyndelsen og så med aftrapning.
• Derudover mener vi, at forrentningen bør ske som en 10 årig statsobligation

Finansiering

Der bør sikres en lang tilbagebetalingshorisont på 50 år fra statens side i forbindelse med etableringen af et dansk brintinfrastruktur.

At gøre Danmark til en brintnation kræver en forudsigelig og konkurrencedygtigbrugerafgift for brintrøret igennem 50 år. Det er nødvendigt at sprede udgifterne så dem der kommer først, ikke betaler en markant højere pris end dem der kommer til senere.

Aftalekredsen bag delaftalen for en dansk brintinfrastruktur bør overveje om de, der booker kapacitet i røret først, bør få en økonomisk fordel, eksempelvis i gennemtariffen, for at øge investeringssikkerheden.

Dimensionering

Det er klart billigst på den lange bane at vælge et rør, der er større, end vi indledningsvis har behov for. Tommelfingerreglen er, at hver gangrørets diameter fordobles, kan det rumme firegange så meget brint.

Selvom et mindre rør er billigere, fordi det bruger mindre stål, og anlægsudgifterne er lavere, fås der markant mere kapacitet for pengene ved at maksimere rørdiameteren til et forventet langsigtet maksimalbehov. Denne tilgang reducerer risikoen for senere at skulle dublere infrastrukturen til unødigt høje omkostninger.

Så jo mere man kan afgrænse det kommende udfaldsrum af mulige omkostninger (og indtægter), jo stærkere står den enkelte business case også.