Fødevarebranchen har fart på den grønne omstilling

Fødevarebranchen har fuldt fokus på den grønne omstilling og at bidrage til at reducere CO2-udspil fra virksomhedernes aktiviteter. Det viser data på baggrund af en rundspørge i DI’s virksomhedspanel. En fjerdedel af virksomhederne forventer at være CO2-neutrale i 2030, mens over halvdelen af fødevarevirksomhederne i rundspørgen arbejder for at reducere CO2-udslippet frem mod 2030, uden dog at kunne sætte tal på, hvor meget reduktionerne vil kunne blive. Kigger man på virksomhedspanelet samlet set, så er det 11 pct., der arbejder på at blive klimaneutrale i 2030, 25 pct. forventer at halvere udslippet, mens 38 pct. arbejder på at nedbringe udledningen, men uden at vide hvor meget. Både fødevarebranchen og erhvervslivet generelt er i gang med omstillingen, men tallene viser også, at det er en kompliceret øvelse af nedbringe udledningerne.    

Over halvdelen af fødevarevirksomehderne i rundspørgen ved ikke, hvor meget den enkelte virksomhed kan nedbringe sit CO2-aftryk. Dette kan naturligvis hænge sammen med en række faktorer, herunder at det kan være en vanskelig øvelse rent faktisk at opgøre aftrykket, så man har en konkret opgørelse at måle ud fra.

Det er derfor glædeligt, at næsten alle fødevarevirksomheder enten allerede har udarbejdet et klimaregnskab, eller har lagt en plan for, og er i gang med, at lave et klimaregnskab. Over 90 pct. af de adspurgte fødevarevirksomheder har allerede, eller er i gang med, at opgøre deres klimaaftryk. Her er fødevarebrancen tilsyneladende foran det øvrige erhvervsliv, idet 45 pct. af virksomhederne i det samlede panel enten har opgjort, eller er i færd med, at opgøre deres klimaaftryk.

Fart på investeringer i grøn omstilling

En stor andel af fødevarevirksomhederne har fokus på investeringer i den grønne omstilling selv i disse turbulente tider for dansk erhvervsliv. Og dette er nødvendigt for at kunne omlægge og energieffektivsere produktionen, herunder for at kunne reducere CO2-aftrykket – og gøre sig mindre såbare i forhold til  forsyningsudfordringer på energisiden.

Lidt over en tredjedel af fødevarevirkomhederne angiver, at de har accelereret deres investeringer i grøn omstilling, hvilket er lidt mere end det samlede virksomhedspanel, hvor dette gør sig gældende for en fjerdedel af de adspurgte. 

Hvor er det så, at virksomhederne lægger deres investeringer i grønne projekter?

For fødevarevirksomhedernes del svarer op mod 30 pct., at de investerer i energisparetiltag. Det kan eksempelvis være i eldrevne varmepumper, som drives af grøn strøm, hvor der både vil være en gevinst i forhold til energibesparelser og et skift fra fra fossile energikilder til vedvarende energi.

Økonomi og rammevilkår kan spænde ben

Selvom det er meget positivt, at virksomhederne har øget deres grønne investeringer, så er der dog fortsat barrierer, der kan bremse den grønne omstilling af fødevarebranchen. Den umiddelbart væsentligste barriere er, at virksomhederne angiver, at investeringerne ikke er rentable, eller at tilbagebetalingstiden er for lang.

Business casen for den enkelte investering afhænger af mange faktorer, som hver for sig kan skævvride business casen. De fluktuerende gaspriser har eksemplevis gjort business casen for investeringer i elektrificering af produktionsproceserne i fødevarebranchen langt mere attraktive end tidligere. Hertil kommer typisk også et energieffektiviseringspotentiale, som kan realiseres ved et elektrificeringsprojekt.

Typisk kræver investeringer i grøn omstilling på en fødevarevirksomhed en kapitalsum med en vis volumen, og dette gælder i øvrigt også i mange andre industriegrene. Derfor er det vigtigt, at der kontinuerligt er adgang til kapital og mulighed for tilskyndelser gennem ordninger, der kan realisere potentialerne ude på virksomhederne.

Investeringerne på den enkelte virksomhed i initiativer omkring grøn omstilling er typisk meget store investeringer, som skal afskrives over en lang tidshorisnt, og som typisk også har en vis tilbagebetalingstid. Derfor er det helt afgørende, at klimapolitikken er stabil, så de politisk rammer omkring investeringer af denne karakter er så stabile som muligt.  

Også det danske skatte- og afgiftsniveau kan være en barriere for at foretage investeringerne i den grønne omstilling. Det er næppe en overraskelse, at dette forhold også fremhæves af virksomhederne, men det er ikke uvæsentligt konstant at have fokus på, at skatte- og afgiftsniveauet ikke udgør en hæmsko for den grønne omstilling af fødevarebranchen og øvrige erhverv.  

”Analysen her viser, at fødevarebranchen tager den grønne omstilling alvorligt. Det er på mange måder et helt centralt vilkår for fødevarevirksomheder og andre erhverv i dag. Du skal tage et ejerskab til den grønne omstilling, ellers risikerer du at gøre det svært for dig selv, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

”Mange ting kan gøres – og bliver gjort – for at reducere klimaaftrykket fra produktionen og produkterne, men det er en længere rejse at få lavet de reduktioner, vi som samfund har lagt os fast på. Det er typisk store investeringer, der skal laves på virksomhederne, og disse kræver nøje overvejelser og stabile rammer.  Det bliver ikke let, og flere kriser har gennem de sidste par år gjort rejsen vanskeligere. Men jeg er glad for, at fødevarebranchen tager ansvaret på sig”, slutter Leif Nielsen.