Den danske designvirksomhed MOEBE er en B2B virksomhed, der primært sælger sine produkter gennem forhandlere i Danmark såvel som internationalt. De har stor succes på Instagram, som både fungerer som deres visitkort, showroom og flagship store.

19.03.21 DI Handel Nyheder

58.100 følgere på Instagram – and still counting

I et år uden messer, med få fysiske møder og periodevise nedlukninger af de fysiske butikker er Instagram blevet en essentiel kanal for designvirksomheden MOEBE. Læs historien bag om succesen.

Den danske designvirksomhed MOEBE er en B2B virksomhed, der primært sælger sine produkter gennem forhandlere i Danmark såvel som internationalt. I 2020 relancerede de egen webshop, hvor man kan handle hele MOEBEs sortiment - dog altid på samme vilkår som kunden finder hos forhandlerne.

For MOEBE har Instagram i mange år været en vigtig salgs- og markedsføringskanal, men i lyset af corona, er kanalens betydning vokset, og kanalen fungerer i dag både som visitkort, showroom og flagship store:

”I et år uden messer, med få fysiske møder og periodevise nedlukninger af de fysiske butikker, har Instagram været en endnu vigtigere kanal for os end tidligere. Vi ser, at en stor del af vores trafik kommer fra Instagram, ligesom det er en god platform til dialog med vores samarbejdspartnere. Da vi oplever, at mange laver deres research på sociale medier, inden de foretager et køb i de fysiske butikker, har vi også lavet særlige indsatser i samarbejde med vores forhandlere, som vi har haft god succes med”, fortæller Communication and Marketing Manager hos MOEBE Christina Østergaard.

For MOEBE er Instagram derfor et nødvendigt touch point, som indgår i deres øvrige mix af medier:

”Det er en stor beslutning at købe interiør til hjemmet, og man har ofte brug for flere touch points, inden man foretager et køb. Instagram er blot et af disse touch points, som suppleres af presseomtaler, diverse samarbejder og selvfølgelig det fysiske møde med produktet i butikkerne”.

Læs også: Sådan får du succes med din SoMe strategi - DI Handel 

MOEBE

  • MOEBE designer og sælger møbler og interiør
  • Virksomheden blev etableret i 2014 af arkitekterne Martin de Neergaard Christensen, Nicholas Oldroyd og møbelsnedker Anders Thams
  • MOEBE er repræsenteret i mere end 40 markeder og 700 butikker
  • Deres største markeder er Danmark, Skandinavien, Tyskland og Japan.

En stor følgerskare

I skrivende stund har MOEBE 58.100 følgere på Instagram. Christina Østergaard mener, at succesen muligvis bunder i deres tilgang til direkte kommunikation:

”Vi ser Instagram som en rigtig god mulighed for en direkte dialog med mennesker, der synes, at det vi laver er spændende. Vi prøver at være direkte og uformelle - og så forsøger vi at give lidt mere end bare flot stylede billeder af vores designs. Vi laver fx hvert år en gratis julestjerne, som folk kan downloade skabelonen til og selv lave derhjemme, vi har lavet en guide til vores yndlingssteder i København og vi har tørret blomster og delt vores tips og tricks til det. For os er Instagram et sted, hvor vi kan supplere vores marketingindsats og give et mere fyldestgørende billede af, hvad MOEBE er. Alt skal ikke handle om salg.”  

Succesen bunder dog også i hårdt arbejde. 

Det har været tidskrævende at skabe engagerende indhold - lige fra fotoshoots til at ramme den rette tone of voice. MOEBE har derfor ansat en ny medarbejder, Nana Hagel (der står bag instagramprofilen nana_ha),  som skal være med til at videreudvikle deres tilstedeværelse på sociale medier og styrke fortællingen om deres brand:

”Vi har så mange gode historier, der bare venter på at blive fortalt. Med en ny medarbejder ombord kommer vi til at fokusere meget mere på content creation, og på at få vores historier fortalt i hvert enkelt post. Samtidig skal vi nu til at skabe endnu mere dedikeret indhold til vores sociale kanaler. Dét kræver tid og kræfter, og det har vi valgt at prioritere”, fortæller hun. 

Læs også: Influencers giver salg hos FLEYEs forhandlere

Christinas bedste råd

1. Engager dig med din målgruppe 

Vær til stede og engager dig med dine følgere. Det er en kanal, hvor man ofte forventer en relativ hurtig feedback - får man ikke det, søger man videre. 

2. Afsæt tid og ressourcer

Afsæt tid og ressourcer til at udvikle content til de forskellige platforme. Kravet til velproduceret content er stigende, og der er så meget flot indhold - specielt i vores branche. Vær ikke bange for at give lidt ekstra - brug story formatet til behind the scenes og mere personlig content, der går bag om virksomheden. 

Læs mere og tilmeld dig her: Kom godt i gang med Influencer Marketing

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold