Colourbox
02.04.24 DI Handel Nyheder

Klar til digital bogføring: en guide til overgangen

Fra den 1. juli 2024 indføres nye krav til danske selskaber om obligatorisk digital bogføring. Denne overgang kræver, at alle transaktioner samt købs- og salgsfakturaer bogføres og opbevares digitalt. Selvom det er et komplekst og tidskrævende krav, er der hjælp at finde for at opnå et fuldstændigt overblik.

Kravene træder i kraft for selskaber såsom ApS og A/S fra 1. juli 2024. Personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og foreninger med større omsætning, vil blive pålagt disse krav i løbet af 2026. For at assistere virksomhederne i denne overgang, tilbyder Virksomhedsguiden nu et nyttigt tema, som er udviklet for at hjælpe virksomheder med at opfylde de nye lovkrav.

Kom godt i gang med Virksomhedsguiden

På Virksomhedsguidens hjemmeside kan du tilgå et overskueligt univers, med viden om hvad den nye lovgivning indebærer, samt udførlige guides til dit videre arbejde med compliance. Siden fungerer altså som en god informationskilde, der skal lette overgangen til og udvidelsen af den digitale bogføring.

På siden finder du bl.a. oplysninger om:

Det kræver en investering i tid og ressourcer at sikre en gnidningsløs implementering. Af virksomhedsguidens hjemmeside fremgår en række vigtige opmærksomhedspunkter og råd, som kan gøre processen en smule lettere for virksomhederne.

Hos DI Handel vil vi fremhæve anbefalingen om, at ansvarshavende i virksomhederne orienterer sig om de nye krav i god tid, så de nødvendige ressourcer kan allokeres til overholdelse af reglerne. Her er personaleorientering og oplæring i de nye systemer og processer særligt vigtigt.

Læs også: Bliv klar til bogføringsloven og digital bogføring - DI (danskindustri.dk)

Virksomheds-guiden

Her kan du læse mere:

Virksomhedsguidens tema og digital bogføring: Bliv klar til digital bogføring | Virksomhedsguiden

Relateret indhold