Virksomheder skal fremover bogføre og opbevare transaktioner, købs- og salgsfakturer i et digitalt bogføringssystem.

Foto: Getty
26.01.24 DIB Nyheder

Bliv klar til bogføringslovens krav om digital bogføring

Fra 1. juli er det lovpligtigt for danske selskaber at bogføre digitalt. Personligt ejede virksomheder har lidt længere frist, men via Virksomhedsguiden kan alle nu blive klar til digital bogføring.

Inden længe skal de fleste virksomheder benytte et digitalt bogføringssystem.

For selskaber, som ApS og A/S, der er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven, træder reglerne i kraft 1. juli 2024. For personligt ejede virksomheder som fx enkeltmandsvirksomheder og foreninger med en vis omsætning forventes kravet først at træde i kraft i 2026.

Det betyder blandt andet, at virksomheder fremover skal bogføre og opbevare transaktioner, købs- og salgsfakturer i et digitalt bogføringssystem.

Det kan være både tidskrævende og svært at få overblik over. Men Virksomhedsguiden har netop lanceret et nyt tema, der hjælper dig med at komme i gang, og hvor du får konkret information om, hvordan du overholder de nye regler.

- Overgangen til digital bogføring skal gerne gå så smidigt som overhovedet muligt, så virksomhederne kan bruge deres tid på at drive forretning. Derfor vil jeg opfordre dem til at bruge Virksomhedsguiden for at blive klogere på de nye regler og komme godt fra start, siger Jes Lerche Ratzer, chef for Erhvervsfremme & Regional Udvikling.

Se virksomhedsguidens tema om digital bogføring

Marie Agerbæk Poulsen

Marie Agerbæk Poulsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3041
  • Mobil +45 5124 7549
  • E-mail mapo@di.dk

Relateret indhold