03.01.24 DI Produktion Nyheder

MASTERCLASS: Brug af AI og ChatGPT i produktionen

Hvordan kan produktionsvirksomheder bruge AI og ChatGPT til at forbedre produktiviteten, anvende data og nytænke arbejdsprocesser? Det kan du få svaret på i et skræddersyet forløb på fem moduler, som DI Produktion nu udbyder.

Foto: GettyImages

AI og ChatGPT er på alles læber lige nu og kan være et vigtigt værktøj for virksomheder på flere funktionsområder.

Men hvordan bruger produktionsvirksomheder i praksis disse muligheder til at forbedre produktiviteten, anvende data og nytænke arbejdsprocesser?

Det kan du få svaret på i et skræddersyet forløb på fem moduler, som DI Produktion nu udbyder. På hvert modul adresseres de forskellige funktioner i en produktionsvirksomhed:

  1. HR
  2. Produktion og processer
  3. Indkøb
  4. Marketing
  5. Lager og logistik

De fem moduler gennemføres i foråret 2024 med et heldags modul ca. en gang om måneden.

Deltagerne får en grundig og dybdegående introduktion til AI og ChatGPT, hvor hvert modul er målrettet de forskellige funktioner i produktionsvirksomheden og tilpasset med emner og praktiske øvelser, der matcher udfordringer og opgaver indenfor det pågældende område. Som deltager får du inspiration til, hvordan AI kan anvendes på det pågældende område og bliver trænet i at anvende konkrete værktøjer.

Målgruppen

Masterclass-kurset henvender sig primært til adm. direktører og ledere indenfor de forskellige funktioner i små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der endnu ikke er kommet i gang med at anvende AI og ChatGPT, men har stor lyst til og interesse for at blive klogere på den konkrete anvendelse af AI og ChatGPT i virksomheden. I mange virksomheder varetages flere/eller alle ovennævnte funktioner af samme person, hvorfor man med fordel kan tilmelde sig alle fem moduler.

Modulerne kan tages selvstændigt og uafhængigt af hinanden. Hvert modul koster 4.900 kr. eks. moms. Medlemmer af IAD/KSL og FFI kan opnå kursustilskud, der fratrækkes prisen ved tilmeldingen.

Oversigt over moduler

Relateret indhold