DI Service Analyser

Servicebranchens Årsrapport 2023

I Servicebranchens Årsrapport 2023 får du et samlet overblik over det seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand.

Året 2022 har budt på en høj grad af usikkerhed. Prisstigninger, usikre leverandørkæder, mangel på medarbejdere og krig i Europa. Til trods for det, så er det lykkedes at fastholde et højt aktivitetsniveau og en samlet fremgang for branchen. Større efterspørgsel efter servicebranchens løsninger og flere medarbejdere.
Årsrapporten peger bl.a. på, at der de seneste år har været fremgang i den operationelle servicebranche, og at branchen har bidraget positivt til voksende produktion og beskæftigelse i dansk økonomi. Blandt andet ramte omsætningen i 2022 et rekordhøjt niveau på 225,5 mia. kr.
At servicebranchen er rummelig, kommer næppe bag på branchen selv. Det er dog stadig imponerende, når vi i årsrapporten kan se, at 28 pct. af servicebranchens medarbejdere har en anden baggrund end dansk – et væsentligt højere niveau end det øvrige arbejdsmarked.
God læselyst!

Emil Knudsen
Skrevet af:

Emil Knudsen

Relateret indhold