Karsten Dybvad: Danmark har en god økonomi – pas på den
Få ting er så grundlæggende for et samfund som en god økonomi. Det gælder for Danmark som for ethvert andet samfund, at vi har brug for stærke, konkurrencedygtige virksomheder, der kan skabe vækst og dermed indtægter til landet. Og vi har brug for ansvarlige politikere, der fører en fornuftig politik og forvalter økonomien på en måde, der ruster virksomhederne til at fortsætte fremgangen til glæde for hele vores samfund.
Virkeligheden er, at dansk økonomi på mange måder har det godt. Danske virksomheder og deres medarbejdere klarer sig flot og trækker ordrer hjem til Danmark. Men det er ikke kommet af sig selv. Dansk økonomi har det godt, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere siden krisen har indgået nogle aftaler, der bid for bid har gjort det muligt at genskabe vores konkurrenceevne i Danmark. Og samtidig har vores politikere understøttet den udvikling med beslutninger om reformer, der blandt andet har hjulpet flere danskere ud på arbejdsmarkedet og ind på vores virksomheder.
Men selv en god økonomi er nem at ødelægge, hvis vi ikke tager ansvar for den. Vi befinder os i et årti, hvor dansk økonomi år for år har udsigt til underskud på de offentlige finanser. Og det sker i en situation, hvor det går bedre end nogensinde, og DI’s prognoser forudser, at virksomhederne vil skabe et rekordhøjt antal private job i Danmark inden for de næste to år. Hvis vi ikke kan finde ud af at skabe offentlige overskud i den situation, hvornår i alverden kan vi så?
Mange forsvarer en politik, hvor indtægter og udgifter ikke hænger sammen – og argumenterer med, at økonomien er mere end holdbar på lang sigt. Men det er uklogt. Det dur ikke, at vi som land først kan regne med for alvor at gå i plus på den offentlige saldo mere end 50 år ude i fremtiden.
Men selv en god økonomi er nem at ødelægge, hvis vi ikke tager ansvar for den. Karsten Dybvad
Det meget langsigtede økonomiske råderum, som fremskrivninger viser, er ganske enkelt ikke penge, vi har nu og her. Det er penge, som vi forventer, at de næste generationer skaber, fordi vi regner med, at de bliver længere tid på arbejdsmarkedet, end vi selv er indstillet på nu og her.
Det er ufornuftigt og urimeligt at basere vores økonomi i dag på, at næste generation nok skal finde de penge, vi bruger nu. Og – uanset om det gælder økonomi, vejrudsigten eller ethvert andet forhold i livet, bliver tingene i sagens natur mere usikre, jo længere vi kigger frem.
Samtidig risikerer en slap finanspolitik allerede på meget kort sigt at skubbe det danske arbejdsmarked ud over kanten ved at skabe yderligere mangel på de medarbejdere, som virksomhederne allerede spejder langt efter. Og dermed sætte den konkurrenceevne over styr, som arbejdsgivere og lønmodtagere har stået sammen om at sikre.
Derfor er DI’s anbefaling meget enkel: Lad være med at tro, at det langsigtede råderum i økonomien, vi forhåbentlig får fra indtægter langt ude i fremtiden, er en gratis kilde til at øge de offentlige udgifter i dag. Sørg for at prioritere de offentlige udgifter på tiltag, der gør virksomhederne og dermed også dansk økonomi endnu stærkere: På uddannelse, på forskning, på digitalisering og infrastruktur, der gør det nemt for medarbejderne at komme på arbejde om morgenen og at transportere danske varer, ideer og services ud til resten af verden. Det er dét, Danmark lever af. Jo flere ordrer, virksomhederne kan trække hertil, jo bedre råd får vi til at øge de offentlige udgifter – og forbedre vores velfærd, uden at sende regningen videre til næste generationer.
Danmark er et godt samfund med en god økonomi. Lad os holde fast i det.
