05.10.17 DIB Nyheder

Nemmere adgang til kapital kan betyde færre konkurser

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at september bød på flere konkurser end måneden før. Til gengæld blev der i de første ni måneder af 2017 oprettet dobbelt så mange nye virksomheder, som der var konkurser.

I de første ni måneder af 2017 blev der dog oprettet dobbelt så mange nye virksomheder, som der var konkurser. Til dato er der i 2017 skabt 15.896 nye anparts- og aktieselskaber. Antallet af konkurser er altså relativt lille i forhold til antallet af nye virksomheder.

- Dansk økonomi har det godt. Men dagens tal lægger sig desværre i rækken af de seneste tal for blandt andet industriproduktion og eksport, der alle peger på opbremsning i økonomien. Der er nu sået et lille frø af tvivl omkring opsvingets styrke, herunder også om hvorvidt opbremsningen skyldes mangel på arbejdskraft, siger vicedirektør Kent Damsgaard, DI.

- Vi er i en positiv udvikling, hvor der kommer flere virksomheder til, end der lukker ned. Det skal vi understøtte ved at sikre de bedst mulige vilkår for virksomheder i vækst, siger Kent Damsgaard.

- Det skal være nemmere for virksomhederne at få adgang til risikovillig kapital. Derfor krydser vi i DI fingre for en politisk aftale omkring regeringens erhvervs- og iværksætterudspil. Det vil give særligt de mindre virksomheder bedre vækstbetingelser, og understøtte dem i en ofte vanskelig opstartsfase, så de ikke kvæles af manglende midler, før de for alvor når at komme i gang, siger Kent Damsgaard

Det skal være nemmere for virksomhederne at få adgang til risikovillig kapital. Derfor krydser vi i DI fingre for en politisk aftale omkring regeringens erhvervs- og iværksætterudspil. Kent Damsgaard, Politisk direktør
Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk