05.10.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Pilen peger opad for industriens produktion trods mindre fald i august

De seneste års fremgang i industriens produktion blev midlertidigt afbrudt i august, men virksomhederne forventer at få gang i maskinerne igen i de kommende måneder.

- Industriens produktion faldt lidt tilbage i august efter et par gode sommermåneder. Men den generelle trend er opadgående. Virksomhederne forventer stigende produktion, så jeg tror på, at der kommer mere gang i maskinerne i den sidste del af året, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

- Luften gik lidt af ballonen i de europæiske økonomier i starten af 2018, og det ramte også danske virksomheder. Men der er stadig pæn vækst i Danmark og på vores eksportmarkeder. Det kan virksomhederne forhåbentlig udnytte til at sikre sig flere ordrer i bøgerne i de kommende måneder, siger Morten Granzau.

Der er stadig pæn vækst i Danmark og på vores eksportmarkeder. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Når ordrerne kommer, er det helt afgørende, at virksomhederne kan finde de medarbejdere, de skal bruge. Hver tiende virksomhed må allerede nu takke nej til ordrer på grund af medarbejdermangel, og det problem vil kun blive større, siger Morten Granzau.

Industriens produktion faldt med 1,2 pct. i august. Over de seneste tre måneder er produktionen steget med 0,3 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold