Kim Frimann har siden 2003 ejet Frimann Biler, Nykøbing Falster.

24.08.18 DIB Nyheder

Månedens profil: Kim Frimann

Ejer og adm. direktør, Frimann Biler 1 maj formand for regionalforening, DI Lolland-Falster

•Hvorfor har du sagt ja til at blive formand for DI’s regionalforening? 

Jeg vil medvirke til at udvikle Lolland-Falster som en samlet region. Jeg kom tilbage i 2003 og kunne se på det med nye øjne. Der er ingen grund til interne kampe mellem de to øer og kommuner, for sammen er vi stærkere. Og det er også lig med vækst og muligheder for min virksomhed.

•Hvad er dine mål for udviklingen af regionen?

Vi har mange faglærte, men flere unge skal i gang for at afløse den ældre generation. Og vi skal have flere uddannelser og uddannelser på lidt højere niveauer, så der er karrieremuligheder. Infrastrukturen er vigtig - ikke mindst opgraderingen, så vi kan nå København på under en time. 

•Kan du bruge erfaringer fra dit job i dette arbejde?

Jeg har fire forretninger og uddelegere meget til mine filialchefer. I DI Lolland-Falsters bestyrelser er der mange kompetencer, og det handler om at aktiverer den viden. Her kan min erfaring med at uddelegere hjælpe. 

•Hvad driver dig som erhvervsleder? 

Jeg kan godt lide at tænke strategisk og se 2-3 år frem, og sætter pris på mulighederne for indflydelse. Jeg skal ikke være politiker, men det har stor værdi, at der er en tæt kontakt mellem erhvervsliv og kommune. Det giver en reel mulighed for indflydelse på regionens udvikling. 

Kort om Kim Frimann: 51 år. Siden 2003 ejer af Frimann Biler, Nykøbing Falster. Uddannet ingeniør i 1990 fra DTU. I 6 år produktionsingeniør. I perioden 1996-2003 forretningskonsulent hos hhv. EY, SAP og Nordea. Kontakt: frimann@frimann.nu

Skrevet af:

Uffe Hansen