Venkata Nadimpalli vinder 1.-præmien ved Otto Mønsteds Fondens MADE Award 2020.

Foto: MADE
06.11.20 DIB Nyheder

Venkata Nadimpalli vinder pris for 3D metalpulver

Postdoc Venkata Karthik Nadimpalli fra DTU har vundet 1.-præmien ved Otto Mønsteds Fondens MADE Award. Han vandt for at have udviklet en ny form for stålpulver til 3D-print produktion.

”Det føles vidunderligt! Det var virkelig dejligt at blive overrasket og vinde prisen, det er en ære. Det er en rar følelse efter at have arbejdet så hårdt med de forskellige industrielle projekter.”

Sådan siger postdoc Venkata Karthik Nadimpalli fra DTU, der har vundet 1.-præmien ved Otto Mønsteds Fondens MADE Award for at have udviklet en ny form for stålpulver til 3D-print produktion.

Projektet har givet ny indsigt i, hvordan digitale tvillinger inden for AM kan anvendes og forbedre certificeringsprocessen.

- Jeg har arbejdet sammen med LEGO, Grundfos og FORCE Technology om at videreudvikle deres 3D-print teknologier. Vi byggede vores egen 3D-printer fra bunden, og det gjorde os i stand til at hjælpe vores industrielle partnere med at få deres produktion op på et endnu højere niveau,” forklarer Venkata begejstret.

Venkata og DTU er lykkes med at skabe et åbent AM-system, ved navn Baxter. Og målet med deres åbne system er, at de vil videregive deres design, så andre produktionvirksomheder også kan få gavn af det.

Juryen var imponeret over det eksemplariske samarbejde mellem industrielle parter og Venkatas evne til at bringe virksomhedernes cirkularitet op på et højere niveau.

Med prisen følger et rejselegat på 100.000 kr. til viderudvikling af projektet. Andenpladsen - og 50.000 kr. i rejselegat - gik til erhvervs-ph.d. Markus Thomas Bockholt, AAU, der i tre et halvt år har han været med til at udvikle tilbagetagelsesprogrammer for Grundfos.

Læs mere om priserne og se video med vinderne hos MADE.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anette Hoppe Grønlund

Anette Hoppe Grønlund

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3325
  • Mobil +45 4019 3076
  • E-mail anhg@di.dk

Relateret indhold