I tidsperioden fra 1997 til 2022 er single-husstandene også relativt set kommet til at fylde mere, fra 36 procent af husstandene i 1997 til nu 40 procent af husstandene i 2022 – og udviklingen er tilmed accelereret i de seneste 3-4 år, siger Bo Sandberg, boligøkonom i Dansk Industri.

14.02.22 DIB Nyheder

Flere bor alene på Valentines Day

De seneste 25 år er der kommet 16 pct. flere husstande i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen af singlehusstande er steget markant. DI’s boligøkonom vurderer, at det vil være en varig trend på boligmarkedet.

Pr. 1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark. Tallet har været markant stigende de senere år. Således er der de seneste 25 år - svarende til ca. en generation – kommet 16 procent flere husstande i Danmark.

- Det er ikke kun selve befolkningstilvæksten, men også ændrede familiemønstre, der har boostet antallet af husstande i Danmark. I tidsperioden fra 1997 til 2022 er single-husstandene også relativt set kommet til at fylde mere, fra 36 procent af husstandene i 1997 til nu 40 procent af husstandene i 2022 – og udviklingen er tilmed accelereret i de seneste 3-4 år, siger Bo Sandberg, boligøkonom i Dansk Industri.

83.000 flere singlehusstande

Siden 2018 er der kommet godt 83.000 flere singlehusstande. Noget af det, som har øget andelen af singlehusstande er de tre s´er: flere studerende, flere skilsmisser og flere seniorer. Hertil kommer en stigende udbredelse af par, der vælger at bo hver for sig – de såkaldte COLA´er, ”couples living apart”, siger DI´s boligøkonom.

- Det er ikke kun den corona-betingede ekstra boligefterspørgsel eller de stigende disponible indkomster i kølvandet på det økonomiske opsving eller det historisk lave boligudbud, der presser behovet for flere boliger, men også den underliggende demografiske trend i retning af flere singler, siger Bo Sandberg.

- Det er en generel udfordring, at boligudbuddet har svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler, siger Bo Sandberg.

Udviklingen forekommer at være en temmelig varig ændring, hvilket ifølge DI også får konsekvenser for politikanbefalingerne.

I Københavns Kommune har der for eksempel i en årrække været et krav om en gennemsnitsstørrelse for nyopførte boliger i flerfamiliehuse på 95 kvadratmeter. Kravet gav god mening i sin tid, da udfordringen især var at få byens børnefamilier til at blive boende og for at kunne tiltrække solide skatteindtægter til kommunen.

- Der er stadig behov for familieboliger i byen, men nu er der samtidig brug for flere mindre boliger. Og det såkaldte 95 kvadratmeter-krav er da også blevet lempet til nu kun at gælde halvdelen af nybyggeriet, men spørgsmålet er om ikke det helt bør droppes, siger Bo Sandberg.

Læs mere hos Danmarks Statistik. 

 

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Bo Sandberg

Bo Sandberg

Skatteøkonom

  • Direkte +45 7216 0142
  • Mobil +45 2850 3819
  • E-mail BSA@di.dk

Relateret indhold