10.07.23 DIB Nyheder

DI: Inflationen har kurs mod normalisering

Der er heldigvis mere ro på prisudviklingen, konstaterer DI, efter juni måneds inflationstal på 2,5 procent.

Inflationen har kurs mod et mere normalt niveau. Efter at den sidste år ramte det højeste niveau i 40 år lander den i juni 2023 på 2,5 procent.

Det viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. 

- Der er heldigvis kommet meget mere ro på prisudviklingen. Priserne på energi falder og gør det billigere at være dansker. Det er en meget kærkommen nyhed efter et år med ekstrem høj inflation, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Vi har det seneste halve år nydt godt at en reduceret elafgift, og det har trukket ned i inflationen. Den første juli steg elafgiften igen, hvilket isoleret set vil presse inflationen lidt op igen. Det kommer dog ikke til at slå hårdt igennem på inflationen, da vi begynder at sammenligne med de ekstremt høje elpriser fra sidste efterår, siger Allan Sørensen.

Inflationen vil falde yderligere hen over efteråret, når vi begynder at sammenligne med sidste års meget høje prisniveauer på blandt andet el og gas, siger Allan Sørensen.

- Der er også lidt malurt i bægeret. Kerneinflationen er stadig alt for høj. Faldende energipriser trækker inflationen ned, mens andre dele af forbruget fortsat stiger en del i pris, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold