Omkring hver tredje virksomhed oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, hvilket er alt for mange.

22.08.23 DIB Nyheder

Ny rekord: Snublende tæt på 3 millioner i job

Jobfesten fortsætter. Bliver juli lige som juni runder vi en milepæl i beskæftigelsen, nemlig 3 millioner i job. Stigningen understreger behovet for mere arbejdskraft.

Antallet af lønmodtagere steg med 3.500 personer i juni måned, hvilket er en ny rekord, og dermed fortsætter jobfesten lyder det fra Dansk Industri. Med stigningen er i alt 2.996.200 i arbejde, fremgår det af den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. 

- Det er imponerende at beskæftigelsen atter en gang sætter ny rekord, og dermed er vi snublende tæt på at kunne fejre en stor milepæl med 3 millioner lønmodtagere i Danmark, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

På trods af de markante rentestigninger det seneste års tid, er der stadig godt gang i arbejdsmarkedet med få ledige og rekordhøj beskæftigelse.

- Det betyder samtidig, at mangel på arbejdskraft fortsat er et kæmpe problem, siger Steen Nielsen og uddyber:

- Omkring hver tredje virksomhed oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, hvilket er alt for mange. Det viser med al tydelighed, at regeringens melding om, at mangel på medarbejdere er den nye tids valuta, er en meget aktuel udfordring. Det kalder på handling nu og her.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold