Pauser for buschauffører må ikke slutte en vagt
En faglig voldgift om Tillægsoverenskomst for rutebilkørsel i HT-området har afgjort, at pauser i tre konkrete vagter reelt afslutter vagten, selv om der er henholdsvis 18 og 16 minutters arbejdstid efter pausen er slut.
Planlægning af vagter for buschauffører
Sagen handlede om, hvorvidt pauser i tre konkrete vagter for buschauffører ansat til rutebilkørsel var lagt så tæt på afslutningen af vagten, at pauserne reelt måtte anses for at afslutte vagten.
En tidligere faglig voldgift fra 2008 har fastslået, at en pause ikke må starte og slutte en vagt.
Efter § 3, stk. 3 i Tillægsoverenskomst for rutebilkørsel i HT-området skal chaufføren senest efter 4,5 times køretid have en pause på mindst 25 minutter. Herudover kan der udover hovedpause(r) planlægges op til to pauser á mindst 15 minutter i en vagt.
De konkrete vagter
Vagt 1: Chaufføren havde en vagt på 6 timer og 29 minutter. Der var indlagt 2 pauser i vagten på henholdsvis 15 og 33 minutter, i alt 48 minutter. Hovedpausen var indlagt i vagten efter en planlagt køretid på 4 timer og 27 minutter, og chaufføren skulle have en hovedpause for at nulstille køretiden.
Vagt 2: Chaufføren havde en vagt på 5 timer og 18 minutter. Der var indlagt to pauser i vagten på henholdsvis 20 og 33 minutter, i alt 53 minutter.
Vagt 3: Chaufføren havde en vagt på 7 timer og 14 minutter. Der var indlagt tre pauser i vagten på henholdsvis 15, 26 og 19 minutter, i alt 60 minutter.
Ved alle tre vagter holdt chaufførerne deres sidste pause holdes på endestationen, hvor de ventede på, at der kommer en anden bus ind, som chaufførerne skulle køre tom til egen garage, hvorefter de havde fri. Chaufførerne arbejdede henholdsvis 18 og 16 minutter efter pausens afslutning, hvoraf 15 og 13 minutter var køretid.
Pausen skal opfylde et rekreativt formål ud fra chaufførens naturlige oplevelse af pausen
Dommeren fastslog, at alle overenskomstens specifikke krav til pauselægning var overholdt i de tre vagter, samt at der ikke i overenskomsten er regler for, hvor tæt på vagtens begyndelse og afslutning en pause kan placeres.
Dommeren fastslog videre, at der ved vurderingen af, om en pause reelt må anses for at afslutte en vagt, skal tages hensyn til vagtens længde, pausens art og varighed samt pausens objektive egnethed til at tilgodese dens rekreative formål ud fra chaufførens naturlige oplevelse af pausen som rekreation eller ventetid på at komme hjem, alt med respekt af det hensyn til fleksibilitet, som pausereglerne også må anses at have til formål at skulle tjene.
Herefter fastslog dommeren, at de tre pauser, der var placeret ved endestationen efterfulgt af omfattende tomkørsel på henholdsvis 15 og 13 minutter tilbage til egen garage, naturligt af chaufførerne bliver oplevet som venten på at kunne komme hjem. På denne baggrund vurderede dommeren, at pauserne er uegnede til at tjene det rekreative formål med en hovedpause og for reelt at afslutte vagten, hvorfor pauserne strider mod overenskomsten.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på kendelse af den 18. februar 2024 i faglig voldgiftssag 2023-835.
DI's råd
En faglig voldgift har tidligere fastslået, at arbejdet skal være afbrudt for at der kan være tale om en pause. Den nye afgørelse er en konkret fortolkning på rutebilområdet af, hvor meget arbejde, der skal placeres efter en pause, før pausen kan anses for at afbryde arbejdstiden