Fra onsdag den 3. januar 2024 vil Autotaks vise starttiden for lakeringsskader på en anden måde end hidtil. Det er især ved 3- og 4-lags lakeringer, at værkstederne skal være særligt opmærksomme på at sætte starttiden korrekt op, og F&P og DI Bilbranchen har i den forbindelse udarbejdet information til brugerne af Autotaks om ændringerne.

Samtidig er der en række ændringer fra den gamle AT-lakvejledning som ændres, da den nye lakeringsvejledning er AZT-systembeskrivelsen. Hertil har F&P lanceret en vejledning til værksteder og lakeringsvirksomheder, der har kogt den lange vejledning fra AZT ned til en kortere udgave. Derudover er der en række fortolkninger af AZT-laktidsværket (lakeringstiderne i Autotaks) – herunder behandlingen af plastreparationer –, som ændres. Du kan læse mere på linket ovenfor.

DI Bilbranchen opfordrer alle sine medlemmer til at gennemgå informationsmaterialet på forhånd, så værkstedet er klar til ændringerne fra årsskiftet.

F&P annoncerede i efteråret 2022, at Stortaks var planlagt til at blive udfaset, og at lastbil-skader fremad vil skulle foretages via Autotaks på linje med person- og varebiler. Efter et stormøde mellem forsikringsbranchen og lastbilbranchen var det imidlertid tydeligt, hvordan tiltaget stod over for udfordringer.

Flere lastbilmærker var på daværende tidspunkt langt fra klar, og ingen i lastbilbranchen kunne forestille sig, at alle skader på lastbiler ville kunne følge samme arbejdsgang som person- og varebiler.

Siden da er flere lastbilmærkers arbejdstider imidlertid kommet ind i det nye Autotaks-system, hvor også motorcykler, campingvogne m.fl. er indført.

F&P har annonceret, at det gamle Stortaks-system står til at lukke pr. 1. april 2024, hvorfra det kun vil være muligt at opgøre lastbil-skader via Autotaks. Det bemærkes, at det kun er skaderne på chassiset af lastbilen, og ikke nogen form for opbygninger eller lakering. Disse vil skulle opgøres som hidtil.

I efterhånden en del år har ord som machine learning, RPA-løsninger og andre IT-løsninger fyldt i forsikringsselskabernes IT-afdelinger. Autotaks/Forsi.dk har bl.a. via API-løsninger bidraget til, at mange af de mere automatiserede processer har kunnet lade sig gøre, og nu kan der være udsigt til, at også skadesværkstederne får åbnet en dør til kunstig intelligens.

Selvom f.eks. forsikringsselskabernes robotter har medvirket til, at procestiden omkring skadesopgørelsen er forbedret, oplever landets skadesværksteder fortsat, at der bliver brugt meget arbejdstid på at udarbejde skadesopgørelsen til taksator.

Derfor foreslog DI Bilbranchen på det seneste møde i F&P's Ekspertudvalg for værksteder, at F&P i samarbejde med Audatex (leverandøren af Autotaks-systemet) samler en bruttoliste over ”AI-løsninger”, som værksteder kan bruge, for at mindske arbejdstiden med skadesopgørelserne.

DI Bilbranchen forventer derfor, at 2024 vil være startskuddet for et styrket fokus på kunstig intelligens, der har potentialet til at nedbringe værkstedernes arbejdstid med Autotaks betydeligt.

Alene de seneste to år er der kommet 14 nye personbil-mærker på det danske bilmarked. I både 2022 og 2023 har det især været virksomheder med flere lokationer, der har indgået samarbejde med nye elbil-mærker om service og/eller skadesreparationer. Det sætter naturligvis store krav til værkstederne fra nye arbejdsprocesser til nyt udstyr og uddannelse af medarbejdere mv.

Derfor vil 2024 være et år, hvor værksteder over en bred kam i højere grad end normalt er nødt til at prioritere indsatser, der gør, at skadesreparatørerne kan leve op til de nye mærkers litteratur for service og reparation.

Danske forsikringsselskaber har – lige som udenlandske forsikringsselskaber – skærpet deres fokus på mere brug af brugte reservedele i skadesreparationer. F&P har bl.a. lanceret en ny version af Autoflex, der nu viser tilgængelige brugte reservedele i real time med en opkobling af autogenbrugernes webshops.

Den stigende efterspørgsel på brugen af brugte – herunder også såkaldte refabrikerede – reservedele i skadesreparationer skyldes primært EU-krav om dels ESG-rapportering og dels bæredygtighedskrav til bilproducenter og autogenbrugere i den kommende ELV-forordning, som forventes at blive stemt igennem i EU i løbet af 2024.

Forslaget til en ny og langt mere omfangsrig ELV-forordning (End-of-Life Vehicles Regulation) vil bl.a. betyde, at der vil komme et styrket pres fra EU om mere brug af brugte reservedele samt om genbrug af materialerne fra skrottede køretøjer. Desuden vil forordningen ikke kun regulere person- og varebiler, men også motorcykler og lastbiler.

Dermed har skadesværkstederne en direkte rolle i at være bindeled mellem importørerne og autogenbrugerne, som primært rammes af de skærpede EU-krav.

Med EU’s krav til rapportering af bæredygtighedstiltag vil forsikringsselskaberne stille krav til deres underleverandører om rapportering af samme emner. Det betyder bl.a., at skadesværkstederne skal vende sig til, at de skal rapportere, hvilke indsatser de har på alt fra klima- og energitiltag til diversitets- og ligestillingstiltag og meget andet under ESG-paraplyen. Se hvordan du kommer i gang med dit ESG-overblik her.

F&P har inviteret brancheforeninger til en snak om, hvordan det eventuelt vil kunne lade sig gøre, at skadesværkstederne via én kilde kan indrapportere til forsikringsselskaberne. Det kunne f.eks. være via en spørgeramme, som F&P faciliterer, og som både skadesværksteder og forsikringsselskaber kigger ind i sammen.

I det mere konkrete har F&P på klimaområdet (E’et i ESG) kigget på et produkt fra Audatex, der kan vise CO₂-aftrykket for den enkelte skadesreparation på lige vilkår, som Autotaks viser beløbet i kroner/øre for at få udbedret skaden. Skadesværksteder skal derfor gøre sig klar over, at dette på et tidspunkt – måske allerede i løbet af 2024 – kan blive et konkurrenceparameter over for forsikringsselskaberne, og kan derfor allerede nu planlægge, hvordan skadesværkstedet kan indrette forretningen herefter.

En række forsikringsselskaber har lanceret de såkaldte smart repair-reparationer i deres aftaler med fordelsværkstederne. Meningen med smart repair-reparationer er ifølge forsikringsselskaberne, at procestiden med at lave skadesopgørelsen nedbringes, så kunden kan få sin bil tilbage hurtigere end, hvis skaden skulle opgøres mere detaljeret.

Samtidig betyder det, at forsikringsselskaberne har lanceret en standardpris pr. ’smart reparation’, der typisk er baseret på et skadesareal. Området er fortsat relativt nyt, og der mangler endnu en dækkende undersøgelse af, om forretningsmodellen på smart repair-reparationerne kan hænge sammen økonomisk for værkstederne.

DI Bilbranchen opfordrer værkstederne, der er gået med i smart repair-projekter, til at følge indtjeningen nøje i løbet af 2024 på disse typer reparationer i forhold til ”almindelige” reparationer, der udføres på normal vis i Autotaks/Qapter.

Bildata fylder i stigende grad mere på mekaniske værksteder og skadesværksteder. Senest er SERMI-ordningen kommet på plads i Danmark, imens andre lande fortsat lader vente på sig, og i løbet af 2024 vil EU meget sandsynligt udsende et udkast til såkaldt sektorspecifik lovgivning om adgang til bildata.

Vi forventer således, at det kommende lovkompleks fra EU vil vise den europæiske bilindustri, hvordan EU Kommissionen ser, at håndteringen af bilernes data skal indrettes mellem bilproducenter, værksteder og tredjepartsystemer.

Hvor SERMI-ordningen primært handler om certificering af medarbejdere til at kunne få adgang til sikkerhedsrelateret data, vil lovgivning om bildata (også) handle om det mere kommercielle data, som bilerne opsamler og lagrer.

For skadesværkstederne handler det om at holde sig opdateret på, hvilke mærker man ønsker at reparere, og herfra sikre, at der dels er de rette kompetencer og certificeringer hos medarbejderne samtidig med, at ledelsen har fokus på de kommercielle muligheder, som bildata kan give.

DI Bilbranchen har taget initiativ til, at AECDR (den europæiske lobbyorganisation for bilforhandlere og værksteder) nedsætter en arbejdsgruppe om skadesområdet. Formålet med arbejdsgruppen er at prioritere kerneudfordringer for autoriserede skadesværksteder i forhold til bilproducenters og skadesopgørelsessystemers indretning af skadesområdet.

Eksempelvis vil én samlet stemme på vegne af de autoriserede skadesværksteder kunne stå stærkt over for bilproducenters nye måder at indrette servicelitteraturen på, som vi senest har set med Tesla. Hidtil har skadesværkstederne stået med samme udfordringer på tværs af lande, men som kun har kunnet håndteres på nationalt plan.

Husk, at du til enhver tid kan indsende konkrete fejl til F&P eller alternativt sende en mail til DI Bilbranchen om at løfte problemstillinger på skadesområdet.