Artiklen bygger på IRIS Groups undersøgelse fra febraur 2024  "Danmarks forsvarsindustrielle økosystem", der er udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

Omsætning og branchens sammensætning

Den danske forsvarsindustri tæller mere end 500 virksomheder fordelt over hele landet. Industrien kan dog deles op i en mindre kerne af ca. 45 etablerede virksomheder. Den øvrige forsvarsindustri består af mere end 400 virksomheder. De leverer bl.a. delkomponenter og tilbyder rådgivningsydelser. Af kernevirksomhedernes omsætning, udgør ca. 60 pct. af forsvarsrelateredt aktivitet.

Langt størstedelen af den økonomiske aktivitet knyttes til ca. halvdelen af kernevirksomhederne. I 2021 stod 25 af kernevirksomheder for at afvikle 97 pct. af den samlede aktivitet i industrisamarbejder. Analysen viser endvidere, at op mod 80 pct . af kernevirksomhederne i høj grad ser et vækstpotentiale i forsvarsindustrien i de kommende 3 - 5 år .

Illustration af de tre virksomhedssegmenter i økosystemet

Forsvarsindustriens branchefordeling 

I Danmark er forsvarsindustrien 100 pct. privatejet og opererer i udstrakt grad på kommercielle vilkår. Dette står i kontrast til mange andre lande, hvor industrien er delvist ejet, kontrolleret eller intensivt støttet af staten. På efterspørgselssiden er forsvarsmarkedet – både i Danmark og i andre lande – særligt, fordi industrien må navigere efter politiske prioriteringer, som eksempelvis afspejlet i forsvarsforlig og anskaffelsesplaner fra Forsvaret. 

Den samlede forsvarsindustri består af mere end 500 virksomheder. Tidligere har man estimeret, at dansk forsvarsindustri sammenlagt består af mellem 200-300 virksomheder. Nærværende undersøgelse fastslår dog, at dansk forsvarsindustri udgøres af mere end 500 virksomheder Heraf udgør ca. 45 virksomheder en mindre kerne, hvor forsvarsmarkedet som et betydeligt forretningsområde. Den øvrige forsvarsindustri består af mere end 400 virksomheder, hvor forsvarsområdet fylder væsentligt mindre.

Kategoriernes fordeling på brancheområderne

Der er således en forskel på kernevirksomheder og de øvrige virksomheders branchefordeling. De 45 mest markante virksomheder i forsvarsindustrien beror 10% mere på produktion, reperation og vedligehold end de 400 øvrige virksomheder. Tilgengæld udgør rådgivning og service en større andel hos de 400 øvrige virksomheder, end kernevirksomhederne. Overordnet set, må det dog konkluderes, at billedet af branchesammensætning er ensartet på tværs af de to kategorier.                                

Eksport/markedsfokus

Eksport er vigtigt for dansk forsvarsindustri. Den danske efterspørgsel er ofte i sig selv ikke et tilstrækkeligt grundlag for at drive en rentabel forsvarsindustriel virksomhed. Det internationale marked melder sig som indlysende løsning på denne udfordring. Der er dog et nogle hensyn, der er vigtige at medregne. Det internationale marked for forsvarsmateriel er præget af en række nationale beskyttelseshensyn, hvilket ofte kan gøre det vanskeligt for danske virksomheder at konkurrere på de internationale markeder. Hertil kommer lovgivninger, udbudsregler mv.

Nedenfor ses en fordeling af de danske forsvarsvirksomheders afsætningsmarkeder i verden.

Forsvarsvirksomheders afsætningsmarkeder globalt

Europa og USA er de vigtigste eksportmarkeder, som det fremgår af verdenskortet ovenfor.
For både kernevirksomheder og den øvrige forsvarsindustri kommer ca. 31 pct. af den forsvarsrelaterede omsætning fra eksport til andre ande inden for EU. Forskellen er imidlertid større, når vi kigger mod USA, som er det næststørste eksportmarked. Her står ernevirksomhederne noget stærkere end den øvrige forsvarsindustri. Ca. 23 pct. af kernevirksomhedernes omsætning kommer fra eksport til USA, mens det samme gælder for 15 pct. af virksomhederne i den øvrige forsvarsindustri.

Nedenfor ses udvalgte landes forsvarsmaterielle indkøb i eget land og forsvarsindustriens årlige omsætning pr. indbygger

Forsvarsindustriens årlige omsætning pr. indbygger

Dansk forsvar en lille spiller (i international sammenhæng), der overvejende indkøber materiel fra internationale systemleverandører. Det afspejles bl.a. af figuren ovenfor, som viser, at det danske forsvar indkøber ca. 14 pct. af sit materiel hos indenlandske leverandører. Dette er betydeligt lavere end mange andre europæiske lande, hvor op mod 90 pct. af de forsvarsmaterielle indkøb går til nationale leverandører. Mulighederne for at blive underleverandør til forsvarsindustrien mere begrænsede. Dels fordi den danske forsvarsindustri er en af de mindste blandt NATO-landene og således har relativt få potentielle aftagere. Dels fordi det kun er blandt en mindre kerne af den samlede forsvarsindustri, at forsvarsrelaterede produkter og ydelser er et betydeligt forretningsområde. Dette fremgår både af spørgesekemaundersøgelsen og afspejles i figuren ovenfor, som viser, at Danmark har den laveste forsvarsindustrielle omsætning pr. indbygger.

Kompetencer, vidensniveau og samarbejde i økosystemet

Samarbejde og partnerskaber om forskning, udvikling, test og demonstration er vigtige for, at både myndigheder på forsvarsområdet og forsvarsindustrien er klar til at imødekomme fremtidens udfordringer og behov. Undersøgelsen viser, at relativt mange forsvarsindustrielle virksomheder samarbejder med det danske forsvar eller forsvaret i andre lande mhp. at afdække konkrete behov samt udvikle, teste og demonstrere nye løsninger, jf. figuren til nedenfor.

Forsvarsindustrien og særligt spin-in segmentet er videnstungt med mange højtuddannede medarbejdere og relativt udbredt videnssamarbejde. Medarbejdere med militæruddannelse og/eller erfaring fra økosystemet betyder meget for industrien, da de har indsigt, netværk og forstår ”sproget” og kulturen i den militære virkelighed. Selvom analysen viser, at relativt mange forsvarsindustrielle virksomheder samarbejder tæt med Forsvaret, så er der fortsat en stor gruppe, der slet ikke eller kun i begrænset omfang har samarbejder i økosystemet. Der lader særligt til at være et potentiale for styrket samspil med både Forsvaret og videninstitutioner, når man bevæger sig nogle led væk fra kernevirksomhederne. Derudover har særligt spin-in virksomheder behov for adgang til netværk eller konsortier, hvor de kan bidrage med deres teknologiske spidskompetencer og samtidig trække på mere etablerede forsvarsindustrielle virksomheders erfaringer og netværk.