Der var oplæg og erfaringsudveksling om overenskomstfornyelser, EU-regulering og fiber-gips

13.12.23 Malersektionen Nyheder

Medlemsdagen blev en stor succes

Den 10. november 2023 holdt vi vores populære medlemsdag i København. Det blev en stor succes med god opbakning fra medlemmerne – tak for det til alle jer, der deltog.

Dagen startede med velkomst i Industriens hus ved formand Willi Becke. Søren Cajus, som er er Malersektionens midlertidige konsulent præsenterede sig selv og fortalte om organiseringen i DI Byggeri Malersektionen. Søren Cajus og bestyrelsen er ved at igangsætte en strategiproces, som skal kortlægge sektionens fremtidige virke og sikre, at den skaber størst mulig værdi for medlemmerne.

Derudover har DI ansat Britta Blyme, der med malerfaglige kompetencer, der skal indgå i teamet for Personalejura Byggeri, der rådgiver om maleroveroverenskomsten og alle øvrige juridiske forhold mellem arbejdsgiver og medarbejder

Spændende indlæg

Derefter gik vi over til nogle spændende indlæg:

  • Status efter forårets overenskomster – hvad bør I være opmærksomme på?
    Ved underdirektør Tina Lind-Larsen, DI Personalejura Byggeri
  • Hvad er fremtidens klimakrav til håndværkere, og hvad gør DI Byggeri for at hjælpe medlemmerne?
    Ved Emil Engel Magnussen, DI Byggeri
  • Rundt om fibergips – sådan håndterer du fibergips i praksis.
    Ved teknisk chef Claus Møller, James Hardie.

Der var stor spørgelyst, særligt til de mange klimakrav, som indfases. DI forsøger både at påvirke Folketinget og EU i forhold til at forenkle kravene, men det er kompliceret. Allerede fra 2023 indeholder bygningsreglementet krav om LCA-beregninger for bygherrer for alle nye byggerier. Også malermestrer kan blive berørt af disse krav, hvis bygherren efterspørger dokumentation.

Derudover nævnte Emil kommende EU-lovgivning – herunder bygningsdirektivet, byggevareforordningen og energieffektiviseringsdirektivet, som forventes vedtaget snarest. Disse tiltag kommer formentligt også til at påvirke rammevilkårene for malerbranchen i Danmark i de kommende år.

Eftermiddag og aften med overraskelser

Frokosten blev indtaget på Kanal Caféen på Frederiksholms Kanal, hvorefter der var kanalrundfart. En spændende rundfart, der viste et flot view over København fra vandsiden, og som var spækket med sjove og underholdende fortællinger af en veloplagt tourguide.

Efter kanalrundfarten besøgte vi Grevinde Danners lejlighed, hvor kulturformidler med baggrund i malerbranchen, Merete Otilia Knudsen fortalte om lejligheden og om hendes personlige rejse. Lejligheden var en stor oplevelse at tage i øjesyn og de malerteknikker og den præcision, den var malet  med var bemærkelsesværdig.

Middagen om aftenen blev indtaget på prangende Hotel Villa, som også fik de flestes øjne til at spærre op. En rigtig god dag både fagligt og socialt.

Skrevet af:

Søren Cajus, Helle Simonsen

Relateret indhold