31.08.20 Om DI Nyheder

DI Nyhedsbrev om regeringens forslag til finanslov 2021

Regeringen har fremlagt finanslovsforslaget for 2021 ”Trygt gennem krisen i fællesskab – En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark”. DI har gennemgået forslaget og her i nyhedsbrevet vurderes forslagets indhold fra et erhvervspolitisk perspektiv.

Læs nyhedsbrevet som PDF

Download

Nyhedsbrevet er struktureret efter følgende tre strategiske mål for Danmark: 1) Vi skal handle med verden og gøre den mere bæredygtig, 2) vi skal investere i fremtiden og samarbejde om velfærden og 3) vi skal kunne konkurrere.

Indhold

Overordnet om finanslovforslaget og den aktuelle økonomiske situation

Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til en finanslov for 2021. Finanslovforslaget bærer præg af coronakrisen, og regeringen har i forslaget fokus på at genstarte dansk økonomi og sikre håndtering af sundhedsudfordringer.

Regeringens væsentligste prioriteringer er således en større reserve til genstart af dansk økonomi på 9,2 mia. kr. og et styrket værn mod sundhedskriser, jf. også nedenfor. Det indebærer bl.a., at regeringen vil oprette en ny styrelse, som skal øge forsyningssikkerheden.

Regeringen lægger samlet set op til at foretage en finanspolitisk lempelse på 21 mia. kr. i 2021. Samtidig vil regeringen dosere midlerne fra coronareserven efter behov og vil løbende vurdere tilstanden i dansk økonomi. Prioriteringerne i finanslovforslaget er således ikke finansieret, men muliggøres ved at planlægge efter et offentligt underskud i 2021.

Dansk økonomi har fået et stort tilbageslag med coronakrisen, og fremtiden er præget af stor usikkerhed. Derfor vurderer DI, at det er fornuftigt, at regeringen vil oprette en reserve på 9,2 mia. kroner til at understøtte, at Danmark kommer bedst og hurtigst muligt gennem krisen - og der samtidig sikres en langsigtet grøn genstart af Danmark. Det er DI’s vurdering, at en finanspolitisk lempelse i 2021 ikke udfordrer de langsigtede offentlige finanser, som kom ind i krisen i meget god stand.

Det er dog vigtigt at understrege, at den fulde reserve på 9,2 mia. kr. ikke bør prioriteres til anvendelse med det samme. Det er et stort beløb, som også kan vise sig for stort, hvis økonomien kommer i bedring hurtigere end det forventes lige nu. Såfremt økonomien bedres mener DI, at pengene bør gemmes til investeringer i uddannelse, digitalisering, infrastruktur og klimaet.

Hovedoverskrifter i finanslovforslaget

  • Genstart af dansk økonomi og effektiv håndtering af sundhedsudfordringer (herunder indgår reserven på 9,2 mia. kr.)
  • Et velfærdssamfund for alle (herunder 150 mio. kr. stigende til 500 mio. kr. til børn og 200 mio. kr. ældre)
  • Tryghed og tillid til hinanden (løft af skattevæsenet, politi og kriminalforsorgen)
  • Klima og miljø (mindre puljer til bl.a. natur og et grønt nationalregnskab)
  • Gode betingelser for lønmodtagere og virksomheder (aflysning af indeksering af punktafgifter og lettere adgang til risikovillig kapital)

Derudover kan det bl.a. nævnes, at regeringen foreslår at afsætte 750 mio. kr. fra genstartsreserven til et løft af forskningsbudgettet udover målsætningen på 1,00 pct. af BNP.

Sammen med forslaget til finansloven har regeringen offentliggjort en ny vurdering af dansk økonomi. Billedet er fortsat, at Danmark bliver ramt af et stort tilbageslag, men regeringen er mere positiv end i den seneste vurdering fra maj.

Der skønnes et fald i BNP på 4,5 pct. i 2020 og en positiv vækst på 4,2 pct. i 2021. I maj blev der skønnet hhv. et fald på 5,4 pct. og en vækst på 4,0 pct.

Med det fremlagte finanslovforslag er der et råderum på 19,5 mia. kr. frem mod 2025. Det betyder, at der vil være behov for at øge råderummet, hvis der fortsat skal være midler til bl.a. klimaet, forskning, uddannelse, infrastruktur og digitalisering. Derfor bør der gennemføres reformer, så råderummet øges.

Reserve til genstart af dansk økonomi

I forslaget til finansloven er der afsat en reserve på 9,2 mia. kr. til genopretning af Danmark. Puljen skal understøtte, at Danmark kommer bedst og hurtigst gennem krisen.

DI vil i den kommende tid arbejde for, at anvendelsen af reserven målrettes til initiativer, der skaber mest mulig værdi for Danmark.

Ligesom corona har skabt en sundhedskrise og en økonomisk krise, bliver det også mere og mere tydeligt, at corona også er en mulighed for dem, der lykkes med at udvikle processer, produkter og ydelser til de strukturelle forandringer, vi vil se i de kommende år.

Det er helt afgørende for erhvervslivets og Danmarks fremtid, at vi prioriterer vores indsats. Her vil DI pege på følgende indsatsområder:

Vi skal sikre og udvikle eksporten: Det skal vi blandt andet gøre ved at hjælpe virksomheder ud på nye markeder – ikke mindst digitalt. Og det skal vi gøre ved at holde hånden under virksomhedernes forskning. At permanentgøre 130 pct. fradraget for FoU er den væsentligste vej.

Vi skal holde fast i at investere massivt i et bedre klima: Det gælder både via en grøn skattereform, men også ved investeringer i vedvarende energi, energieffektiviseringer, klimatilpasning og langsigtede guldæg som Power-To-X. Men det er helt centralt, at vi gør det uden at forringe virksomhedernes konkurrencekraft.

Vi skal prioritere uddannelse og integration: Bedre uddannelse til de mange, der ikke kommer med eller falder ud af børnehaven, folkeskolen, ungdomsuddannelserne eller kontanthjælpssystemet. Det vil ikke bare hjælpe den enkelte men også integrationen og dermed Danmark.

Vi skal lære af corona – sæt damp på digitalisering: Corona har lært, at digitalisering giver os de rette løsninger, men også at vi er sårbare, når det ikke fungerer. Fra sagsbehandling over undervisning til lægekonsultationer. DI foreslår bl.a. at etablere en digital omstillingsfond på 15 mia. kr. frem mod 2030. Alternativt kan man begynde at bygge fonden op med 2 mia. i 2021 og 2022.

Vi skal sikre konkurrencekraften: Danske virksomheder kæmper lige nu for at komme på fode igen oven på coronakrisen. For at give dem de bedst mulige betingelser her for foreslår DI dels at udskyde en række aftalte mindre skattestigninger, som ellers vil træde i kraft fra årsskiftet, og dels at fremrykke en række aftalte skattelettelser, som ellers vil få effekt i årene 2022-2025. Det gælder f.eks. udskydelsen af den aftalte genindførelse af registreringsafgift på fly og fremrykning af de aftalte lempelser af elafgiften på virksomheder og husholdninger.

DI har udarbejdet en genopretningsplan for Danmark med mere end 100 konkrete forslag til at bringe Danmark videre. Læs hele DI’s plan her.

Vi skal handle med verden og gøre den mere bæredygtig

Danmark i Verden

Regeringen vil tilføre udenrigstjenesten 62,7 mio. kr., hvilket svarer til en annullering af omprioriteringsbidraget for 2020 og 2021. Herudover tilføres 5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til den øgede opgavemængde relateret til Covid-19, særligt borgerserviceindsatsen og arbejdet med rejsevejledninger.

På det udviklingspolitiske område lægges der op til en øget fokusering på klima og den grønne dagsorden samt på skrøbelige kontekster og nærområder med en fastholdelse af bistandsprocenten på 0,7 pct. af BNI.

DI bakker op om tilførslen af midlerne til Udenrigsministeriet. I lyset af det øgede behov for hjælp til genopretning af eksporten og ønsket om en stærk dansk rolle på internationalt niveau i forhold til indfrielsen af FN’s verdensmål arbejder DI for en yderligere styrkelse af udenrigstjenesten.

Dansk Industri bakker desuden op om et stærkere fokus på klima og grøn vækst i udviklingsbistanden, da det både bidrager til klima og til eksportmuligheder for danske virksomheder. Derfor lægges der fra DI også vægt på, at der skal være en styrket synergi mellem udviklingsindsatser og dansk erhvervsliv, ikke mindst inden for danske styrkepositioner som vand, vedvarende energi og energieffektivisering.

Regeringens klimahandlingsplan

Klimaaftalen for energi og industri mv. 22. juni udgør sammen med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra den 16. juni 2020 de første dele af regeringens samlede klimahandlingsplan. I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge yderligere udspil inden for bl.a. transport og landbrug samt lancere et oplæg til en grøn skattereform.

DI har budt de omtalte politiske aftaler fra juni velkommen og ser frem til, at de konkrete aftaleelementer bliver lagt ind finanslovsmæssigt. DI noterer sig, at den afsatte reserve i finanslovsforslaget på 1,5 mia. kr. blandt andet skal gå til grønne initiativer. DI vil indgå i en konstruktiv dialog med regeringen om, hvordan skattesystemet som led i en grøn skattereform kan understøtte opfyldelsen af 70 pct.-målsætningen på en måde, der giver reelle CO2-reduktioner i Danmark uden CO2-lækage og således, at den grønne omstilling går hånd-i-hånd med vækst, eksport og beskæftigelse. DI ser frem til efterårets videre forhandlinger om de resterende elementer i regeringens klimahandlingsplan, bl.a. transport og landbrug, og opfordrer regeringen til at tage udgangspunkt i klimapartnerskabernes anbefalinger i det videre arbejde. DI noterer sig samlet set, at der med FFL21 er udestående finansieringsspørgsmål, som DI vil skulle forholde sig til i løbet af de kommende måneder.

Videreførelse af State of Green og Tænk Kemi

Regeringen vil afsætte 10,5 mio. årligt som statslig medfinansiering til at videreføre det offentlig-private partnerskab, State of Green, som brander og markedsfører Danmark som en grøn nation.

Regeringen afsætter 3,1 mio. kr. til Tænk Kemi under Forbrugerrådet i 2021. Tænk Kemi har til formål at give oplysninger til forbrugerne om kemi i produkter samt sætte fokus på EU-regulering af kemiske stoffer.

DI støtter videreførelsen af State of Green, som effektivt og med få midler formår at brande og markedsføre grønne danske løsninger og kompetencer i udlandet. DI ønsker, at finansieringen øges med yderligere 5 mio. kroner årligt for at styrke eksporten af grønne danske løsninger og dermed medvirke til, at det danske miljø- og klimapolitiske arbejde får stærkere internationalt gennemslag.

DI finder i relation til Tænk Kemi, at midlerne var bedre brugt på at investere i kompetenceudvikling og yderligere bemanding i Miljø- og Fødevareministeriet, herunder Kemikalieinspektionen.

Miljøområdet

Regeringen foreslår at styrke e-handelskontrollen med skadelige kemikalier i bl.a. legetøj og kosmetik samt til en yderligere screening af miljøfarlige stoffer i vandområder.

DI finder det særdeles relevant at styrke e-handelskontrollen med skadelige kemikalier. Kontrol er nødvendigt både af hensyn til folkesundheden og af hensyn til den lige konkurrence på markedet mellem danske virksomheder, der gør en stor indsats for at efterleve lovgivningen på miljøområdet, og konkurrenter uden for EU.

Forslaget om at foretage en yderligere screening af miljøfarlige stoffer i vandområder finder DI godt, idet det anbefales, at det gennemføres med anvendelse af moderne sensorer og digitale løsninger.

Natur og biodiversitet

Regeringen afsætter 50 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at skabe bedre levevilkår for dyr og planter i den danske natur. Midlerne kan bl.a. udmøntes til etablering af nye naturnationalparker og udlægning af urørt skov.

DI bakker op om initiativer til at styrke biodiversiteten. Indsatsen skal være balanceret, så hensynet til biodiversitet og bæredygtig træproduktion går hånd i hånd. Naturnationalparker og udlægning af urørt skov skal så vidt muligt prioriteres på arealer med begrænset produktionsværdi.

Grønt nationalregnskab

Regeringen vil videreføre arbejdet med det grønne nationalregnskab med henblik på at fremme den grønne dagsorden. Der afsættes 3,5 mio.kr. årligt i perioden 2021-2024 til bl.a. driften.

DI støtter prioriteringen af midler til det grønne nationalregnskab. Det er nødvendigt med gode data for at kunne træffe gode, grønne beslutninger.

Vi skal investere i fremtiden og samarbejde om velfærden

Grøn forskning

Det er regeringens ambition, at der i 2021 afsættes endnu flere midler til grøn forskning end i 2020. Det konkrete forslag præsenterer regeringen først senere.

Det er positivt, at regeringen prioriterer den grønne forskning. DI har  foreslået, at niveauet for den grønne forskning skal øges med 1,5 mia. kr. frem mod 2022 sammenlignet med 2020.

Det offentlige forskningsbudget

Regeringen fastholder det offentlige forskningsbudget på 1,00 pct. af BNP, svarende til 23,5 mia. kr., hvoraf 1,5 mia. kr. skal fordeles i forbindelse med efterårets forhandling om forskningsreserven. Derudover vil regeringen også anvende 750 mio. kr. i 2021 fra reserven til genopretning af dansk økonomi til grøn forskning, så det samlede forskningsbudget bliver på 24,25 mia. kr., svarende omtrent til niveauet for 2020.

Det er positivt, at regeringen samlet set fastholder det nominelle niveau for den offentlige forskning på 2020-niveau. Mens en stigning i den grønne forskning er nødvendig, er det samtidig vigtigt at styrke andre forskningsområder, som life science, digitalisering, materiale- og produktionsforskning mv.

Uddannelse, undervisning og opkvalificering

Regeringen indgik i juni 2020 en aftale med alle Folketingets partier om at oprette 5.000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021 på de videregående uddannelser - primært på uddannelser med gode jobmuligheder. Ud over de almindelige uddannelsestilskud er der samlet set afsat 210 mio. kr. i 2020 og 2021.

Det er positivt, at der oprettes 5.000 ekstra studiepladser på uddannelser med gode jobmuligheder i 2021 ligesom i 2020, da det har en positiv indvirkning på optaget. Ved årets optagelse blev der optaget 3.800 flere studerende end i 2019.

Besparelser på uddannelsesområdet

For at skaffe finansiering til regeringens initiativer er der lagt op til at beskære bevillingerne til uddannelsesinstitutionerne. Finanslovsforslaget lægger op til besparelser på 550 mio. kr. over fire år (2021-2024).

DI finder det bekymrende, at regeringen lægger op til besparelser på uddannelse, som er et af de områder, der skal bære Danmark ind i fremtiden.

Udmøntning af midler fra trepartsaftale

Som et af initiativerne til at modvirke effekterne af coronakrisen indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i maj en trepartsaftale om ekstraordinære tilskud til virksomheder med lærlinge og elever. I denne aftale blev også afsat midler, som skal udmøntes i efteråret ved opfølgende trepartsdrøftelser.

DI ser positivt på initiativet og ser frem til de kommende trepartsdrøftelser, hvor der er behov for at finde løsninger, som kan fremtidssikre uddannelse af faglærte.

Videreførelse af Vækstlåneordningen, Små Vækst-kautioner og Matchfinansieringsordningen

Regeringen afsætter 129,1 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 samt 178,1 mio. kr. i 2022 til at videreføre vækstlån, små vækst-kautioner og matchfinansieringsordningen. Derudover afsættes der 105 mio. kr. til dækning af statslige risici i forbindelse med vækstlåneordningen.

DI er positiv over regeringens forslag om at videreføre en række af Vækstfondens produkter målrettet særligt SMV’er og iværksættere. Det er også meget positivt, særligt givet den nuværende økonomiske situation, at regeringen afsætter konkrete tabsrammer for produkterne. Tabsrammerne kan gøre det muligt for Vækstfonden at øge risikovilligheden i sine investeringer. For videreførelse af de nævnte produkter forudsætter DI dog, at regeringen også forlænger Vækstfondens låneramme frem mod 2025.

Grøn boligaftale om energirenovering

I Grøn boligaftale 2020 afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor. Aftalen medfører incitamenter til at øge energirenovering.

DI kvitterer for aftalen. DI mener endvidere, at Nybyggeri-fonden bør omdannes til en Klimafond, der har et ambitiøst fokus på klimainvesteringer. DI foreslår, at Klimafonden i perioden fra 2021 til og med 2026 skal forøge renoveringsomfanget i den almene sektor med 2 mia. kr. årligt. Renoveringerne i den almene sektor bør spille tæt sammen med de økonomiske konjunkturer. For at undgå overophedning foreslår DI derfor etablering af et Monitoreringsudvalg i Boligministeriet.

Løft af kommunernes og regionernes anlægsudgifter

Som led i genstarten af dansk økonomi løftes kommunernes anlægsniveau i 2021 til 21,6 mia. kr., samtidigt med at regionernes anlægsudgifter forhøjes med 1 mia. kr. i 2021.

DI kvitterer for, at kommuner og regioner kan løfte anlægsinvesteringer i 2021 og dermed bidrage til at fastholde byggeaktiviteter bredt i Danmark under coronakrisen.

Der er et længere indløb for at igangsætte anlægsinvesteringer. Hvis kommunernes anlægsudgifter ikke øges med 2,5 mia. kr. i 2020, som forudsat i aftalen om at sætte kommunernes anlægsbudget fri i 2020, bør kommunernes anlægs-rammer for 2021 derfor øges svarende til den manglende forøgelse i 2020.

Bedre velfærd i kommuner og regioner

Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi indgår løft af velfærden fra 2021 med henholdsvis 1,5 mia. kr. i kommunerne og 1,3 mia. kr. i regionerne.

I de 2,8 mia. kr. i løft til velfærd i kommuner og regioner er det rettidig omhu at tænke investeringer i teknologiske hjælpemidler og digitale velfærdsløsninger ind, der både løfter kvaliteten af den offentlige service, frigiver tid til varme hænder og samtidig sikrer en stabil velfærdsstandard i krisetider.

Øget robusthed i tilfælde af sundhedskriser mv.

Regeringen afsætter 70 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til etablering af en ny styrelse for forsyningssikkerhed. Samtidig ønsker regeringen at styrke myndighedssamarbejdet på sundhedsområdet og opretter en ny afdeling i Sundheds- og Ældreministeriet, som skal beskæftige sig med planlægning og håndtering af eventuelle pandemier samt understøtte læring på baggrund af Covid-19. Der afsættes 13,3 mio. kr. årligt fra 2021 til den nye afdeling.

DI hilser initiativerne velkommen og henstiller kraftigt til at arbejdet sker i tæt samarbejde med life science-industrien, der skal producere test, vacciner, værnemidler mv. samt at læringer fra det stærke offentlig-private samarbejde under Covid-19 inddrages i den videre planlægning.

Covid-19 viste os desuden, hvordan en stærk digital parathed og udbredelse af digitale løsninger betød, at vi fra den ene dag til den anden kunne gennemføre hjemmearbejde, nødundervisning og online konsultationer.

Når Danmark kigger fremad, er det afgørende, at anvendelsen af teknologiske virkemidler tænkes ind, så vi både løfter velfærden ved brug af ny teknologi, men endnu vigtigere sikrer, at forsyningen af vitale samfundsfunktioner og velfærdsordninger ikke indstilles under en ny pandemi eller lignende krisesituationer.

Videreførelse af Den Nationale Biobank

Den Nationale Biobank er etableret med henblik på at give den nationale forskning de bedst mulige rammer i form af moderne infrastruktur og store landsdækkende samlinger af biologiske prøver. Der afsættes 13,0 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til en videreførelse af driften af Den Nationale Biobank.

DI hilser forslaget velkommen og mener, at det er positivt, at regeringen understøtter forskning og udvikling inden for life science-området. DI ønsker at understrege, at et stærkt samarbejde mellem offentlige og private forskningsaktører om at bedrive sundhedsforskning er centralt for udviklingen af nye og bedre behandlingsmuligheder til gavn for patienterne.

Fortsat prioritering af skattevæsenet og flerårsaftale for skattevæsenet

For at fortsætte den igangværende genopretning af skattevæsenet afsætter regeringen yderligere midler til skattevæsenet: Dels til at fortsætte arbejdet med Skatteministeriets udviklings- og genopretningsprojekter samt sikre en stabil drift af skattevæsenet, dels til indfasningen af i alt otte nye kontrolcentre med samlet 1.000 nye kontrolmedarbejdere

Regeringen lægger desuden op til, at der indgås en politisk flerårsaftale om skattevæsenet, der skal sikre flerårige rammer i 2022 og frem, en prioritering af opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en bedre styring af it-udviklingsprojekter. Som forberedelse til denne aftale nedsætter regeringen et udvalg, der skal ledes af eksterne eksperter. Samtidig opretter regeringen et uafhængigt it-tilsyn på Skatteministeriets område med eksterne medlemmer. Tilsynet skal have fokus på de væsentligste udfordringer, herunder de igangværende store udviklingsprojekter samt den kommende modernisering og udskiftning af skattevæsenets forældede legacy-systemer

Det er afgørende, at der er tillid til det danske skattevæsen, og at skattesystemet bygger på velfungerende og opdaterede it-systemer. DI opfordrer til, at der i denne sammenhæng også kommer fokus på, hvordan skattesystemet kan simplificeres, således at det bliver lettere at administrere og kontrollere – for både virksomheder og myndigheder.

Et ekspertudvalg samt uafhængigt it-tilsyn, bestående af eksterne medlemmer, vil kunne sikre, at de rette beslutninger om den digitale omstilling af skattevæsenet bliver truffet i rette tid med de teknologiske muligheder og begrænsninger for øje.

DI bakker op om dette dialogforum og fremhæver samtidig, at det bør overvejes, om modernisering af digitale hjørnesten, som den nationale skatteplatform eller dele heraf, med fordel kan ske i offentlig-private partnerskaber med NemID/MitID som forbillede, hvor både myndigheder og i det konkrete tilfælde finansbranchen har hånden på kogepladen.

Faglig rådgivning til udsatte børn og børn med særlige behov

Regeringen vil afsætte 16 mio. kr. fra 2021 til, at børn og unge med særlige behov og tosprogede unge i dagtilbud og folkeskolen får mere målrettet støtte af fagprofessionelle.

Det er positiv, at støtten til børn og unge med særlige behov øges. Det er afgørende, at alle børn og unge får et godt afsæt til videre uddannelse efter folkeskolen.

Konsulentbesparelser i den offentlige sektor

I finanslovforslaget for 2021 fortsætter de indbudgetterede konsulentbesparelser i staten, ligesom de kommunale og regionale besparelser aftalt i forbindelse med økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og regionerne fremhæves. Dermed når konsulentbesparelserne i alt op på 1,4 mia. kr. i 2021 og vokser fuldt indfaset til 2 mia. kr.

DI er meget kritisk overfor ksonsulentbesparelserne, som  betyder, at statslige myndigheder, kommuner og regioner ikke har tilstrækkelig mulighed for at trække på ekstern ekspertbistand til bl.a. at skabe innovation og grøn omstilling. Denne besparelse er kortsigtet og vil på længere sigt betyde, at velfærden i Danmark bliver mindre.

Nævnenes Hus

Der afsættes 10 mio. kr. i 2021 stigende til 14 mio. kr. i 2024 til Nævnenes Hus. Midlerne skal gå til at håndtere løbende sagspres og afvikle sagspukler i Nævnenes hus. Nævnenes Hus sekretariatsbetjener en række uafhængige domstolslignende nævn indenfor erhverv, forbrug, sundhed, miljø og energi.

DI støtter, at der afsættes ekstra midler til Nævnenes Hus. Det er afgørende for dansk erhvervsliv, at de ikke bremses unødigt i deres virke af lang sagsbehandlingstid i diverse nævn, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet i flere af nævnene. Det er således afgørende at få afviklet sagspukler og sikre, at disse ikke opstår igen.

Vi skal kunne konkurrere

Aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter

Regeringen foreslår at aflyse den forudsatte indeksering af en række punktafgifter, der bl.a. betales af erhvervene, herunder afgifter på chokolade (afgift på chokolade- og sukkervarer, råstofafgift og dækningsafgift), afgift på konsum-is, afgifter på kaffe og glødelamper mv. samt afgift på ledningsført vand.

DI hilser aflysningen af indekseringen af en række punktafgifter meget velkommen. Selv om de fleste punktafgifter i sidste ende betales af forbrugerne, giver opkrævningen – og ikke mindst indekseringen af afgifter – anledning til et betydeligt administrativt besvær i virksomhederne. Herudover er flere af punktafgifterne med til at drive grænsehandelen, hvilket skader Danmarks økonomi (og miljøet). DI har på denne baggrund foreslået, at en række punktafgifter helt afskaffes som led i en simplificering af skattesystemet.

Videreførsel af Plandata.dk

Regeringen vil afsætte 28,9 mio. kr. i 2021 faldende til 20,2 mio. kr. i 2024 til at videreføre Plandata.dk, som understøtter ejendomsvurderingssystemet og giver bedre overblik over planoplysninger for konkrete områder.

DI tilslutter sig forslaget, som sikrer gennemsigtighed og digitale løsninger foruden hurtigere sagsbehandling.

Et handlekraftigt og moderne politi tættere på danskerne

Der skal indgås en ny flerårig aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2021, og forslaget øger politiets og anklagemyndighedens bevillinger med ca. 0.6 mia. kr. i 2021 til ca. 0,8 mia. kr. i 2024. Regeringens udspil til aftale indebærer bl.a. styrkelse af nærpolitiet, af national efterforskning af økonomisk, it-relateret og organiseret kriminalitet og af behandling af straffesager.

DI mener, at særligt en styrkelse af politiets og anklagemyndighedens ressourcer og kompetencer til at efterforske og bekæmpe it-relateret kriminalitet er afgørende for en modernisering af politiet, der imødegår virksomhedernes stigende udfordringer med cyberkriminalitet. Denne del bør derfor prioriteres i fordelingen af den øgede bevilling.

DI mener endvidere, at regeringens udspil er positivt, når de relativt få specialistkompetencer til efterforskning og bekæmpelse af it-relateret kriminalitet centraliseres, når civile specialistkompetencer lettere kan indgå i politiuddannelsen, når politiets synlighed på internettet øges, og når de lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af it-relateret kriminalitet moderniseres, så længe det sker med respekt for privatlivsbeskyttelse.

DI opfordrer desuden til, at politikerne prioriterer et tættere samarbejde mellem politiet og vagtbranchen. Samarbejdet mellem politiet og vagtbranchen kan skabe mere tilstedeværelse i særlige områder som eksempelvis banegårde, hvor vagter ved fysisk tilstedeværelse i samspil med politiet og flere kameraer kan skabe større tryghed og sikkerhed for borgerne. Et sammenhængende og intelligent samspil mellem vagtbranchen og politiet vil medføre, at farlige situationer forhindres eller imødegås hurtigere end i dag.

Det vil bl.a. kræve en opdatering af den eksisterende vagtlov fra 1986, og det bør derfor overvejes at indskrive en revidering af denne i forligsperioden i den endelige forligstekst.

Nanna Bøgesvang Olesen

Nanna Bøgesvang Olesen

Chef for Projekt Management Office

  • Direkte +45 3377 3775
  • Mobil +45 2548 2153
  • E-mail nabo@di.dk