Om DI

Alle virksomheder bygger på en drøm om at gøre en forskel

Hver dag står dansk erhvervsliv, DI’s medlemmer, op med ambitionen om at gøre en forskel. De viser mod, styrke og hjerte til gavn for samfundet, og tager et ansvar, der rækker ud over det at drive virksomhed. De gør en verden til forskel.

Et fællesskab, der er mere end summen af delene

Dansk industri har mere end 20.000 medlemsvirksomheder, der skaber omkring 600.000 arbejdspladser alene i Danmark. Sammen med vores medlemmer forstørrer vi den forskel, virksomhederne gør i verden – både hver for sig og som et samlet dansk erhvervsliv. Det har vi arbejdet for i snart 200 år.

Virksomhederne er hos os i et fællesskab, hvor vi interesserer os for mere end at identificere problemerne. For der hvor problemerne stopper, starter mulighederne og løsningerne . Vi lærer af hinanden lokalt og globalt, og finder vejene ind i fremtiden sammen.

Et samfund i vækst og balance

I DI arbejder vi hver eneste dag for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden. Det gør vi med en vision om at skabe et åbent og velstående samfund i vækst og balance.

Vi tror på, at den forskel, vi skaber sammen, er større end summen af de enkelte dele. Når vi rykker tættere sammen, flere perspektiver mødes og løsninger findes i samarbejde, bliver 1 plus 1 aldrig kun 2, men  11.

For dét er grundstenen i enhver forretning. Det er grundtanken bag vores samfundsmodel.

Vi inviterer derfor alle til at bringe noget til bords, så alle kan have glæde af at få mere med hjem.

 

1 plus 1 er 11.

Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, lancerer for første gang i 15 år en helt ny brandstrategi, visuel identitet og kommunikationsplatform. I hjertet af det nye DI-brand er virksomhedernes centrale betydning for Danmark som samfund, og et fællesskab hvor 1 plus 1 er 11. Det tror vi på kan ske, når de enkelte dele af fællesskabet rykker tættere sammen, flere perspektiver mødes og løsninger findes i samarbejdet.

Relateret indhold