DI samler dansk erhvervsliv

DI er Danmarks ældste og største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. I knap 200 år har vi arbejdet for et stærkt dansk erhvervsliv, der løfter visionen om et åbent og velstående samfund i vækst og balance.

Hvem er DI?

DI repræsenterer dansk erhvervsliv som Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation.

Med over 20.000 medlemsvirksomheder dækker vi bredt over mange brancher i hele Danmark. Vi forhandler over 200 overenskomster, og varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser både lokalt og internationalt, støttet og præget af vores engagerede medlemmer. 

Fakta

DI repræsenterer over 20.000 virksomheder i Danmark.
Med hovedsæde i Industriens Hus i København og afdelinger i bl.a. Århus har DI en stærk lokal tilstedeværelse men opererer også globalt.

Vores vision

I DI arbejder vi hver eneste dag for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden - hvad enten det drejer sig om iværksættere, der skal finde fodfæste, danske virksomheder, der skal vokse og erobre eksportmarkeder eller udenlandske virksomheder, der skal udvide forretningen i Danmark.

Det gør vi ud fra en klar vision: Danmark skal være et åbent og velstående samfund i vækst og balance.

Når virksomheder trives og vokser, skabes der arbejdspladser, skatteindtægter øges, og der skabes generel velstand og velfærd.

Fakta

DI arbejder for at fremme erhvervsvilkårene for danske virksomheder. For stærke virksomheder er fundamentet for til Danmarks økonomi og velfærd.

Sådan hjælper DI medlemmerne

Hver dag arbejder DI's 1000 medarbejdere dedikeret for at danske virksomheder forbliver konkurrencedygtige globalt. Vores ydelser spænder fra rådgivning og medlemsservice til politisk interessevaretagelse og netværk på tværs af brancher og landegrænser. 

  • Vi rådgiver vores medlemmer på mange forskellige områder - fra personalejura og overenskomster til miljøkrav, eksport og digitalisering.

  • Vi driver netværk i hele landet og internationalt, fordi vi ved, at det betaler sig at udveksle gode ideer, møde mulige samarbejdspartnere og finde fælles fodslag om sager, der er til gavn for alle DI’s medlemmer.

  • Vi åbner døre til beslutningstagere og myndigheder - både nationalt og globalt - og leverer kvalitetsanalyser, der kan være med til at danne grundlag for vigtige erhvervspolitiske beslutninger.
      

Fakta

Over 1000 medarbejdere støtter danske virksomheder.
DI tilbyder rådgivning inden for mange erhvervsrelaterede områder.