DI: Nye bygningskrav kan blive guld værd for danske virksomheder
Det europæiske bygningsdirektiv er netop vedtaget, og om senest to år skal der stilles helt nye krav til måden, vi bygger og renoverer på i Danmark. Men det vil være en fejl at vente så længe, lyder budskabet fra Dansk Industri, der opfordrer regeringen til at komme i arbejdstøjet.
Dansk Industri (DI) glæder sig over, at der nu endeligt er vedtaget et nyt europæisk bygningsdirektiv, der viser retningen for, hvordan alle boliger og bygninger skal udvikle sig i Europa frem mod 2050. Målet er, at ingen bygninger i 2050 må udlede drivhusgasser, og at alle bygninger skal bruge mindst muligt energi. Vejen dertil går blandt andet gennem krav til mindre brug af energi i bygninger, gradvise forbedringer af husenes energimærker, flere solceller og en transformation til mere intelligente boliger, der spiller samme med energisystemet. Om senest to år skal de nye bygningskrav være implementeret i Danmark, men det vil være en fejl at vente så længe, lyder budskabet fra erhvervsorganisationen.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har de europæiske rammer på plads. Nu skal regeringen hurtigt trække i arbejdstøjet og få implementeret reglerne herhjemme, siger Anders Stouge, vicedirektør i DI og fortsætter:
- Selvom direktivet først er vedtaget i dag, har vi i store træk kendt indholdet længe. Lige så længe har vi opfordret regeringen til at gå i gang med forberedelserne, da det udover tydelige gevinster for samfundet også giver danske virksomheder et europæisk forspring i at bygge huse, der både klimamæssigt og teknologisk lever op til de nye krav, siger han.
Danmark er hjemsted for nogle af verdens førende virksomheder indenfor energieffektiviseringer. Og netop deres løsninger kan ikke bare blive afgørende for at Danmark når i mål, men også for at resten af Europa når over målstregen. De nye bygningskrav kan blive guld værd for danske virksomheder, hvis de hurtigst muligt får udviklet og afprøvet teknologien i Danmark, så den lynhurtigt kan sælges til resten af Europa. Men det kræver, at de kender rammerne for, hvordan direktivet bliver implementeret i lovgivningen.
- Bygningerne står for 40 procent af det samlede energiforbrug i Europa, og derfor er det en bunden opgave at gøre dem mere energieffektive. Der er en væsentlig udfordring med at energirenovere de mindst energieffektive boliger. Det kræver nye produkter, processer og arbejdsgange, som indenfor de næste to år vil blive efterspurgt blandt EU-landene i langt højere grad, siger Anders Stouge.
- Regeringen bør starte med at kigge på de renoveringspuljer, som boligejerne kan få glæde af i dag. De skal blive markant mere tilgængelige eksempelvis ved at se i retning fradragsordninger, der aktivt fremmer energirenoveringer og udskiftning af energikilder. Dertil kommer, at der skal sætte penge af til, at de offentlige bygninger bliver renoveret, siger han.
I de kommende finanslovsforhandlinger opfordrer DI desuden til, at regeringen opretter et såkaldt udviklings- og demonstrationsprogram, der skal hjælpe med at få nye teknologier målrettet bygninger på markedet. De stigende krav til renovering og energieffektivisering af hele bygningsmassen vil medføre en stor efterspørgsel på billigere og mere højeffektive løsninger, der kan reducere bygningernes energiforbrug og klimaaftryk. Hvis det innovationspres skal omsættes til produkter, der hurtigt kan komme på markedet og op øverst på den europæiske forbrugers ønskeliste, så har virksomhederne brug for en ordning målrettet netop dette.
- Tiden er inde til at handle proaktivt. De nye krav omfatter ikke kun private bygninger, men strækker sig også til alle offentlige bygninger som skoler, biblioteker og rådhuse, der har et enormt potentiale for energieffektiviseringer. Vi står altså med en kæmpemæssig opgave, som vi hurtigt skal have løst, så vi kan hjælpe resten af Europa i mål, siger Anders Stouge.