CE-mærkning, standarder og produktlovgivning

Produkter der sælges på det indre marked skal være sikre og leve op til en række produktkrav. Disse krav stammer enten fra EU eller national lovgivning. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du sikrer dig, at dit produkt lever op til lovgivningen.

CE-mærkning

Producenter kan påsætte CE-mærket på deres produkter, såfremt de har sikret sig, at produktet opfylder de specifikke krav, der gør sig gældende for den givne produkttype, eller at produktet er blevet undersøgt af et bemyndiget organ (hvis dette påkræves) og derfor frit kan cirkulere i hele EU. CE-mærket viser, at et produkt overholder EU-lovgivningen (flyttet fra først i afsnittet).

Det er kun produkter, der reguleres af EU-harmoniseret lovgivning efter den såkaldte ny-metode, der er omfattet af CE-mærkning.

Standarder

En standard er et dokument, der f.eks. definerer kravene til et produkt eller de arbejdsprocesser, der lægger bag tilblivelsen af produktet.

Lever et produkt op til såkaldte harmoniserede standarder på et specifikt vareområde, kan man formode, at det er produceret i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav der er til produktet, og derfor kan det lovligt markedsføres i hele EU.

På de områder, hvor der ikke findes fælles EU-harmoniserede regler, kan der findes nationale regler. Her gælder princippet om gensidig anerkendelse.

Oplever du forhindringer med produkter, der lovligt markedsføres i et land, men ikke kan markedsføres i andre lande (princippet om gensidig anerkendelse) kan du henvende dig hos DI.

Mette Peetz-Schou

Mette Peetz-Schou

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3022
  • Mobil +45 4037 3728
  • E-mail meps@di.dk