Vi rådgiver dig

Serviceoverenskomstens lønmodel

Ved overenskomstfornyelsen 2023 aftalte parterne en ny lønmodel, der erstatter de tre hidtidige modeller. Den nye lønmodel gælder ikke for særbestemmelser om levnedsmiddel, togservice og skadedyrsbekæmpelse.

Regel om bevarelse af størrelsen af brancheanciennitetstillæg

Det fremgår af det nye § 11 stk. 3, at medarbejderen bevarer størrelsen af opnået brancheanciennitetstillæg, hvis vedkommende har arbejdet under Serviceoverenskomsten og inden 3 år efter ophør igen bliver omfattet af Serviceoverenskomsten.

Medarbejder kumulerer IKKE brancheanciennitet ved nyansættelse.

Eksempler

Hvis medarbejder f.eks. indenfor de sidste 3 år har arbejdet i en servicevirksomhed og opnået brancheanciennitetstillæg på 5,54 kr. under den tidligere ”lønmodel 2” opnår medarbejder f.eks. ikke ”nye” 5,54 kr. = 11,08 kr. ved 1 års anciennitet under nyansættelsen. Vedkommende bevarer ved den nye ansættelse 5,54 kr. og når vedkommende har været ansat i 18 måneder i den nye ansættelse (virksomhedsanciennitet) stiger medarbejderen til 8,30 kr. i brancheanciennitetstillæg.

Medarbejderen kan således ansættes på præstationsløn + bevarelsen af 5,54 kr., medmindre vedkommende er faglært eller der f.eks. er ”overført” anciennitet, der forhindrer dette. Husk at de faglærte også skal have fagtillæg.

Hvis medarbejderen f.eks. indenfor de sidste 3 år har arbejdet i en servicevirksomhed og opnået brancheanciennitetstillæg på 2,77 kr. under den tidligere ”lønmodel 2” bevarer medarbejder ved den nye ansættelse 2,77 kr. og når vedkommende har været ansat i 12 måneder i den nye ansættelse (virksomhedsanciennitet) stiger medarbejderen til 5,54 kr. i brancheanciennitetstillæg.

Medarbejderen kan således ansættes på præstationsløn + bevarelsen af 2,77 kr., medmindre vedkommende er faglært eller der f.eks. er ”overført” anciennitet, der forhindrer dette. Husk, at de faglærte også skal have fagtillæg.

Regel om konvertering af anciennitets- og servicetillæg (Udfases løbende)

Det fremgår af den nye § 11, stk. 4, at medarbejderen bevarer størrelsen af opnået ”tidligere servicetillæg på 3,65 kr.” og ”tidligere anciennitetstillæg på 4,65 kr.”, hvis medarbejderen har opnået disse tillæg hos tidligere arbejdsgiver omfattet af Serviceoverenskomsten og inden 3 år efter påbegynder nyt arbejde hos arbejdsgiver omfattet af Serviceoverenskomsten. Hos den ny arbejdsgiver konverteres tillægget eller tillæggene, hvis begge er opnået, til brancheanciennitetstillæg.

Medarbejderen kumulerer IKKE brancheanciennitetstillæg ved nyansættelse.

Eksempel 1

Hvis medarbejderen f.eks. får konverteret både det tidligere servicetillæg og anciennitetstillæg på tilsammen 8,30 kr. stiger medarbejder først efter 36 måneders ansættelse hos den nye arbejdsgiver til det højeste brancheanciennitetstillæg.  Medarbejder kan således ansættes på præstationsløn + bevarelsen af 8,30 kr. med mindre vedkommende er faglært eller der f.eks. er ”overført” anciennitet, der forhindrer dette.

Regel om vederlag under krævet transport

Det fremgår af ny § 12, at når virksomheden kræver transport mellem flere arbejdspladser, ydes godtgørelse for transporttid og transportudgifter. I forhold til tidligere er der i Serviceoverenskomsten 2023-2025 aftalt en ny vederlagsform for transporttiden.

Transporttiden honoreres med en ”reguleret” grundtimeløn. Efter 12 måneders anciennitet (der er alene tale om anciennitet hos den aktuelle arbejdsgiver) opnår medarbejderen brancheanciennitetstillæg oveni, jf. ny § 11, stk. 1, efter trappeskalaen. Skemaet følger her:  

 

15.03.23

15.11.23

15.03.24

15.05.24

0-12 mdr. anciennitet

126,04

-

130,46

-

 

12-18 mdr. anciennitet 

127,93

-

132,35

-

 

18-36 mdr. anciennitet 

130,69

-

135,11

-

 

Efter 36 måneder

130,69

131,69

135,11

136,11

Medarbejder kumulerer IKKE brancheanciennitetstillæg ved nyansættelse og 3 års reglen for bevarelse af størrelse af brancheanciennitetstillæg, jf. ny § 11, stk. 3, gælder IKKE vedrørende krævet transport.

Eksempel

Medarbejder ophørte for 2 år siden i en servicevirksomhed omfattet af Serviceoverenskomsten og var aflønnet efter lønmodel 2. Medarbejderen opnåede derfor et tillæg på 8,30 kr. i det sidste halve år som serviceassistent.

Medarbejder søger nu ind i branchen igen og ansættes i en virksomhed omfattet af Serviceoverenskomsten. Medarbejder ansættes på præstationsløn og bevarer størrelsen af brancheanciennitetstillægget på 8,30 kr., jf. ”3 års reglen” i ny § 11, stk. 3 (hertil kommer eventuelt fagtillæg).

I det nye job er der krævet transport mellem flere arbejdspladser og medarbejder får 126,04 kr. (stiger pr. 15.03.24) for tiden der anvendes under krævet transport. Transport beregnes således alene ud fra ancienniteten i det nye job.

Publikationer

Oversigt over ny lønmodel på Serviceoverenskomsten

Hent
For medlemmer

I dybden med Serviceoverenskomstens lønmodel

Få svar på spørgsmål om, hvordan din virksomhed skal benytte Serviceoverenskomstens lønmodel, som blev indført i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2023.

Gå i dybden

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.