Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har netop udgivet en undersøgelse om stress. Stress har store menneskelige omkostninger, og NFA’s undersøgelse taler også sit klare sprog, hvad angår økonomiske omkostninger. 16,4 mia. kr. er rigtig mange penge, og det dækker over omkostninger til sygefravær og tabt produktion, f.eks. fordi medarbejdere forlader virksomheden eller tager orlov .

-Stress er dyrt for virksomhederne og for sundhedsvæsenet. I DI mener vi, at det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på, hvordan vi bedst muligt forebygger stress og griber hurtigt og effektivt ind, når det alligevel rammer, siger Jan Lorentzen, der er seniorchefkonsulent i DI’s arbejdsmiljøenhed.

Travlhed og produktivitetskrav

Der er ingen tvivl om, at der stilles høje krav til produktiviteten på arbejdspladserne, for den globale konkurrence er benhård. Men det betyder ikke, at  vi bare skal løbe hurtigere og hurtigere. I stedet ser vi, at flere af vores medlemsvirksomheder arbejder på at automatisere, digitalisere og organisere sig ud af problemet.

Nogle virksomheder oplever desuden, at det kan være svært at besætte ledige stillinger, og det kan periodevist sætte de ansatte under et større arbejdspres for at nå deadlines og produktivitetskrav.

Det gode arbejdsmiljø forebygger stress

Virksomhederne har det juridiske ansvar for at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det ligger helt fast, og det er reguleret i arbejdsmiljøloven.

Virksomhedens ledelse skal skabe gode rammer for arbejdet, der kan sikre, at medarbejderne ikke overbelastes. Det handler blandt andet om at sikre en god balance mellem de krav, som medarbejderne møder i arbejdet og de ressourcer, de oplever at have til rådighed.

I virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg kan ledelse og medarbejderrepræsentanter være i løbende dialog om, hvordan de bedst kan forebygge stress, herunder hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes i den sammenhæng.

Et godt kollegaskab i teamet eller i afdelingen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Er medarbejderne gode til at dele viden, hjælpe og støtte hinanden og bevare en god tone, er det også med til at forebygge stress på arbejdspladsen.

Den enkelte medarbejder har et medansvar for egen trivsel. Det kan handle om prioritering og planlægning af sine arbejdsopgaver og om at sige til, hvis man oplever, at arbejdspresset bliver for stort. En sund livsstil med motion, sund kost og prioritering af søvn kan også bidrage til forebyggelse af stress.

Gør vi nok?

Virksomhederne og de ansatte efterspørger heldigvis fortsat viden og redskaber til god forebyggelse af stress.

I efteråret har vi i DI i samarbejde med fagbevægelsen gennemført to store konferencer med henholdsvis 730 og 1500 deltagere. Ved begge konferencer var forebyggelsen af stress på dagsordenen. Vores temadage om psykisk arbejdsmiljø og stressforebyggelse bliver hurtigt fyldt op, når de bliver offentliggjort, og vores konsulenttjeneste oplever også en stor efterspørgsel.

-Gør vi nok? Jeg tror, at det klare svar altid vil være, at vi sikkert godt kan gøre mere, siger Jan Lorentzen og fortsætter:

-Med henblik på at reducere psykiske belastninger, herunder stress har den tidligere regering sammen med arbejdsmarkedets parter fastsat nationale reduktionsmål for det psykiske arbejdsmiljø. Vi er hele tiden i dialog med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen, hos NFA og universiteterne samt Arbejdstilsynet om, hvordan vi sammen kan styrke forebyggelsen af stress til glæde for arbejdstagerne, virksomhederne og samfundet i sin helhed. Det er en fælles opgave, som vi skal lykkes med.