Forskelsbehandling at afvise ansøger på grund af tørklæde
En kvinde fik afslag på en uopfordret ansøgning som elev på skønhedssalon, fordi hun bar tørklæde. Ligebehandlingsnævnet fandt frem til, at afslaget på ansættelsen som elev var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Afslaget var begrundet i, at kvinden bar tørklæde
Sagen handlede om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en skønhedssalon afviste en uopfordret ansøgning fra en kvinde, som bar tørklæde.
I 2020 sendte en kvinde en uopfordret ansøgning til en skønhedssalon som elev. Kvinden ville søge ind på en uddannelse, som ”kosmetiker” med holdstart i august 2021. For at komme direkte ind på uddannelsen, havde kvinden brug for en elevplads hos en skønhedssalon.
Den 7. december 2020 svarede en skønhedssalon kvinden tilbage:” Hej med dig tak for dine fine ansøgning, du er meget dygtig til makeup wauw, og negle? Hvordan negle laver du? … Dit arbejde er virkelig fint, men dit tørklæde er fuldstændig en killer for mig det er jeg SÅ ked af at sige med det er sandheden☹ ”
Modsvar på sociale medier
Kvinden svarede tilbage, at hun ville finde en anden skønhedssalon, men at hun nu ville advare folk i branchen på hendes sociale medier om at holde sig væk fra netop denne skønhedssalon, da denne skønhedssalon var en ”racistisk klinik”.
Kvinden skrev herefter et opslag i en Facebook-gruppe med over 46.000 medlemmer, at man skulle holde sig væk fra denne skønhedsklinik, medmindre man var ok med at støtte en racistisk klinik. Dette resulterede i, at skønhedssalonen efterfølgende modtog utallige hadebeskeder.
Klagede over forskelsbehandling
Kvinden klagede desuden til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro.
Kvinden gjorde gældende, at der var tale om direkte forskelsbehandling, da afslaget alene var begrundet i, at hun bar tørklæde, til trods for at skønhedssalonen havde rost hendes arbejde og portfolio. Kvinden anførte også, at skønhedssalonen oplyste, at de ikke troede på, at kvinder skulle pakkes ind.
Flere grunde til afslag
Skønhedssalonen gjorde gældende, at salonen var en virksomhed, hvor medarbejderne til dagligt havde flotte håropsætninger og kjoler på.
Skønhedssalonen anførte, at de ikke søgte nogle medarbejdere på tidspunktet for modtagelsen af kvindens uopfordrede ansøgning, hvorfor kvinden ikke blev fravalgt til en ledig stilling.
Skønhedssalonen anførte også, at en stor del af salonens kunder var mænd, hvorfor salonen ikke kunne vælge kunder fra, selv hvis en ansat ikke ønskede at behandle mænd. I den forbindelse oplyste salonen, at de tidligere havde haft kvinde fra Tunesien ansat, som satte for mange begrænsninger i arbejdet, herunder at arbejde med mænd, hvorfor salonen valgte at stoppe ansættelsesforholdet.
Endelig gjorde skønhedssalonen også gældende, at de havde tilbudt kvinden at sætte hende i kontakt med nogle andre saloner, som de mente kunne være med relevante for kvinden.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet nåede frem til, at begrundelsen for afslaget på kvindens uopfordrede ansøgning var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion.
Det påhvilede herefter skønhedssalonen at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Her vurderede Ligebehandlingsnævnet, at skønhedssalonen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at kvindens religion ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at meddele hende afslag på ansøgningen.
Nævnet lagede særligt vægt på, at det fremgik direkte af afslaget og den efterfølgende korrespondance, at afslaget var begrundet i kvindens religiøse hovedbeklædning.
Kvinden fik derfor medhold i sagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. august 2022 i sag nr. 20-54480.
DI's råd
Afgørelsen viser, at man som arbejdsgiver skal være særlig opmærksom på ikke begrunde et afslag på ansættelse eller foretage andre ansættelsesretlige dispositioner i strid med forbuddet i forskelsbehandlingsloven om forskelsbehandling på begrund af religion eller tro.
Dog viser praksis, at det er tilladt for en virksomhed at udarbejde et personalereglement, som har til formål at fastslå at virksomhedens medarbejdere skal fremstå politisk og religiøst neutralt og ens overfor virksomhedens kunder. Dette blev fastslået i Højesterets afgørelse U.2005.1265 H (Føtex-dommen).
I afgørelsen fandt Højesteret, at det ikke i var strid med forskelsbehandlingsloven at opsige en kvindelig medarbejder for at bære tørklæde i strid med virksomhedens personalereglement om beklædning. Kvinden var gjort bekendt med reglementet ved ansættelsen, og hun var gjort bekendt med konsekvenserne for ikke at overholde reglementet.
Virksomhedens dispositioner i denne sammenhæng skal altså kunne retfærdiggøres i en praksis, som er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige.