Lovforslaget om ændring af arbejdstidsloven er fremsat

Registrering af arbejdstid

Lovforslaget indfører en ny pligt for arbejdsgivere til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Lovforslaget gennemfører således EU-Domstolens afgørelse af 14. maj 2019 i den såkaldte Deutsche Bank-sag, hvor det blev fastslået, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.

Ud over selve registreringspligten indeholder lovforslaget krav om, at medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet, og at arbejdsgivere skal opbevare de registrerede oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens ugentlige arbejdstid. 

Processuel skadevirkning

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke vil kunne tilkendes en godtgørelse for overtrædelse af registreringspligten.

Dog vil manglende overholdelse af registreringspligten kunne få processuel skadevirkning for en arbejdsgiver, hvis en medarbejder mener at have fået krænket sine rettigheder.  

Undtagelse for selvtilrettelæggere

De nye regler for registrering af arbejdstid vil som udgangspunkt finde anvendelse for alle medarbejdere. Det skyldes, at formålet med registreringspligten er at sikre, at reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt.

Lovforslaget indfører dog en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid og dermed også fra registreringspligten.

Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, altså medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Dette kaldes ”selvtilrettelæggere”.

Hvis en medarbejder er selvtilrettelægger og derfor skal undtages fra registreringspligten, skal det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende fastlagt i lovforslagets bemærkninger eller praksis. Det vil derfor i mange tilfælde være en konkret vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.

Mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid

Efter den nuværende arbejdstidslov må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen beregnet over en periode på fire måneder (”48-timersreglen”).

Lovforslaget indfører en undtagelse til 48-timersreglen for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller lokalaftale om rådighedsvagter.

Udgangspunktet for fravigelsen af 48-timersreglen er, at arbejdstiden kan udvides til gennemsnitligt 60 timer om ugen i en referenceperiode på fire måneder, men det kan aftales i den pågældende overenskomst eller lokalaftale, at der anvendes en længere referenceperiode.

Overenskomstparterne kan herudover aftale, at den gennemsnitlige arbejdstid kan overstige 60 timer i gennemsnit om ugen, hvis de øvrige betingelser for at bruge undtagelsesbestemmelsen er opfyldt.

Selv om undtagelsesbestemmelsen kun gælder, hvis medarbejderen er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller lokalaftale om rådighedsvagter, skal medarbejderen altid give samtykke til fravigelsen ved individuel aftale. Desuden skal medarbejderne kunne trække deres samtykke tilbage med et rimeligt varsel.

Ikrafttrædelsesdato og fremsættelse af lovforslag

I lovforslaget er ikrafttrædelsesdatoen fastsat til 1. juli 2024.

DI har fulgt lovforslaget tæt og arbejdet for, at det kravet om registrering af arbejdstid bliver mindst muligt byrdefuldt for virksomhederne.

DI har derfor arbejdet for, at lovændringen ikke kommer til at pålægge virksomhederne yderligere forpligtelser end påkrævet efter EU-retten, og at der ved implementeringen af registreringspligten bliver indført undtagelsesbestemmelse for visse medarbejdergrupper.

Lovforslaget afspejler i høj grad dette, da bestemmelsen om registrering af arbejdstid i lovforslaget ikke går ud over EU-rettens krav hertil, og da lovforslaget indeholder en mulighed for at undtage selvtilrettelæggere fra registreringspligten.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 16. november 2023.