Foto: Colourbox
12.03.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Regler for arbejde i påsken på byggeriets overenskomster 2024

Få styr på, hvordan du på byggeriets overenskomster håndterer de helligdage, der falder i forbindelse med påsken 2024.

Skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag 2024

Skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag er helligdage.

Ifølge byggeriets overenskomster har medarbejderne ret til frihed på helligdage.

For medarbejdere på timeløn udbetales der et forskudsbeløb på 1.300 kr. fra Søgnehelligdagskontoen.

Ved arbejde på skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag betales til medarbejdere på timeløn foruden løn også 100 pct. i overarbejdstillæg.

Bemærk, at nogle overenskomster tager udgangspunkt i mindstebetalingssatsen, mens andre tager udgangspunkt i den personlige timeløn.

For Gulvoverenskomsten gælder følgende: Alle overarbejdstimer på helligdage betales med et tillæg pr. time 155,70 kr. Første påskedag betales med et tillæg pr. time 225,90 kr.

For Industrioverenskomsten differentieres mellem fagområder.

For Maleroverenskomsten udbetales i forhold 2/5 Påskeraten fra Søgnehelligdagskortet.

Holddriftsarbejde

For overenskomster, hvor holddriftsarbejde er aftalt, gælder følgende:

Ved almindeligt planlagt holddriftsarbejde på skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag ydes tillæg for holddrift 2 i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Det anbefales, at holddriftsarbejderen gives erstatningsfri for arbejde på søgnehelligdage.

Hvis der ikke gives erstatningsfri for arbejde på søgnehelligdage, skal der ud over holddrift 2 og overarbejdstillæg betales et ekstra tillæg i henhold til overenskomstens bestemmelser, dvs. i alt 3 tillæg.

Ved overarbejde på søgnehelligdage skal der betales overarbejdstillæg efter overenskomstens bestemmelser om arbejde på søn- og helligdage.

Funktionærlignende ansatte

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage.

Ved arbejde på skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag ydes 100 pct. overarbejdstillæg.

Lærlinge

Hvis lærlinge holder fri på skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag, gælder de samme regler som for voksne arbejdere. Lærlinge holder således fri uden afkortning i deres løn.

Ved arbejde på skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag betales sædvanlig løn + løn for de konkrete timer og 100 pct. overarbejdstillæg.

Lærlinge under 18 år kan ikke pålægges at overarbejde.

Publikationer

Feriefridagsskema - byggeoverenskomster

Download

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.