Colourbox

12.06.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Godt gang i de lokale lønforhandlinger - læs her, hvad andre har givet

Siden midten af april har det været muligt for DI-medlemsvirksomheder at indberette resultaterne af deres afsluttede lokale lønforhandlinger for 2023. Indtil videre er der indkommet omkring 20 pct. af de forventede indberetninger.

Den gennemsnitlige lokale lønregulering blandt timelønnede er på 2,9 pct. i 2023, mens den for funktionærerne er på 3,5 pct. Både for timelønnede og funktionærer ligger den gennemsnitlige regulering omkring ½ pct.-point højere end i 2022. Det er de højeste lokale lønreguleringer i 15 år.

blobid0.png

Oveni de lokale lønreguleringer kommer de centralt fastsatte omkostningsstigninger. I 2023 skyldes dette hovedsageligt stigningen i arbejdsgivers pensionsbidrag fra 8 pct. til 10 pct. fra 1. juni. Dette forøger virksomhedernes lønomkostninger for de overenskomstdækkede medarbejdere med 1,85 pct.

Næsten alle timelønnede medarbejdere er dækket af overenskomster, og derfor får næsten alle timelønnede medarbejdere pensionsstigningen. Blandt funktionærerne findes omvendt mange ikke-overenskomstdækkede medarbejdere, der ikke får pensionsstigningen. Endelig kan der ske en lønglidning udover de lokale og centrale aftaler, hvilket kan forøge virksomhedernes omkostninger yderligere.

Det forventes, at resultaterne af de løbende lokale lønforhandlinger og udmøntningen af de centralt aftalte omkostningsforhøjelser fra overenskomstfornyelsen i 2023 først kommer til at kunne ses fuldt ud i lønstatistikkerne fra DI fra og med 3. kvartal 2023. Følg med i den aktuelle lønudvikling på DI's hjemmeside lige her.

Regionale forskelle

Den gennemsnitlige lokale lønregulering varierer på tværs af landets regioner, hvor medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Nordjylland har opnået de højeste stigninger. De timelønnede i Region Hovedstaden har opnået en lokal lønregulering på 3,3 pct., mens funktionærerne ligger på 3,9 pct. 

imagegpnvj.png

Ikke alle har fået en lokal lønregulering

Der er stor variation i de aftalte lokale lønreguleringer. Blandt de timelønnede ligger den hyppigste lokale lønregulering på 2,75-2,99 pct. Det har næsten 25 pct. af de timelønnede opnået. Omvendt må lidt over 3 pct. af de timelønnede nøjes med de overenskomstmæssige forhøjelser, da de ikke har fået nogen lokal lønregulering i 2023.

imagesbvot.png

For funktionærerne er billedet stort set det samme. Den typiske regulering er 3,5-3,75 pct., som lidt over 22 pct. af funktionærerne har fået. Omvendt har næsten 6 pct. af funktionærerne ikke fået nogen lokal lønregulering i 2023.

imageo9el4.png

Lokale lønforhandlinger fortsætter året ud

Det forventes, at de resterende 80 pct. af virksomhederne afslutter deres lokale lønforhandlinger senere på året, og det vil være muligt løbende at holde sig orienteret omkring resultaterne af disse på DI’s hjemmeside. Læs mere her.

Den gennemsnitlige lokale lønregulering i den foreløbige opgørelse bygger på medlemmernes egne indberettede resultater. Det er derfor af stor værdi, at man indberetter resultaterne til DI, når en lokal lønregulering er i hus – også selvom aftalen endte med ikke at regulere medarbejdere lokalt. Læs mere om hvordan du indberetter lige her.  

 

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.