Lønnen stiger knap 5 pct.
På DA-området stiger lønudviklingen med 4,8 pct. i 3. kvartal 2023. Det er 1,4 pct.point højere end kvartalet før. Det viser seneste Lyntal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som netop er blevet offentliggjort.
Den tiltagende lønudviklingen ses på tværs af samtlige brancher og medarbejdergrupper. I den målte lønudvikling indgår alle sats- og bidragsforhøjelser aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2023, herunder også resultaterne af de seneste afsluttede lokale lønforhandlinger.
Lønudviklingen blandt industri- og fremstillingsvirksomheder stiger med 5,0 pct. i 3. kvartal 2023, hvilket er 1,6 pct.point mere end forrige kvartal. Indenfor bygge- og anlægsvirksomheder stiger lønningerne med 5,4 pct., hvilket er 1,8 pct.point mere end i 2. kvartal 2023.
I service-, handel- og transportvirksomheder stiger lønudviklingen med 4,6 pct. i 3. kvartal 2023, hvilket er 1,2 pct.point mere end forrige kvartal.
Funktionærer på DA-området har i 3. kvartal 2023 fået en lønstigning på 4,3 pct., mens lønningerne for de timelønnede stiger 5,4 pct.
Hold dig opdateret
På Aktuel lønudvikling i Danmark - DI - Dansk Industri - DI kan du til enhver tid følge med i status på såvel den aktuelle lønudvikling som de lokale lønreguleringer.