Foto: Colourbox
17.08.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Opkrævning til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Alle medlemmer af DI Byggeri har netop modtaget en opkrævning til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond samt til de øvrige fonde, som PensionDanmark Uddannelsesfonde opkræver til. Opkrævningen vedrører 1. halvår 2023. Sidste frist for indbetaling er den 14. september 2023. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

PensionDanmark opkræver 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime. Det sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud.

Opkrævningen for 2. halvår 2023 vil blive sendt ud i februar 2024 til betaling 14. marts 2024.

Tjek opkrævninger direkte i e-Boks

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis I tilgår jeres e-Boks via virk.dk, ser I kun post fra det offentlige, med mindre I har godkendt post fra ”private afsendere”.

Derfor anbefaler vi, at I tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk.

E-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks.

Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk

Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse.

Det er virksomheden, der, på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser.

Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. 

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra efteruddannelse.dk.

Herefter får virksomhederne en mail, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra den uddannelsesfond, de er tilknyttet. 

Læs evt. mere på pension.dk/uddannelsesfonde

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.