Nye funktioner i IKUF’s system
Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) lancerer 18. januar 2024 en ny hjemmeside, der er designet efter dialog med brugerne og indeholder en række nye funktioner.
Med lanceringen 18. januar tages hul på en fornyelse af IKUF’s ansøgningssystem. Der vil således over de næste måneder blive lanceret flere efterspurgte funktioner. Fra 18. januar 2024 vil der blive adgang til:
- Et gennemskrevet ansøgningsflow, hvor der kan søges om skifteholdstillæg direkte i ansøgningen på selvvalgt uddannelse
- En mere overskuelig og brugervenlig hjemmeside, som er bygget på baggrund af interviews med og kvalificeret af brugere undervejs
- Lettere administration, da der automatisk bliver hentet informationer på ansøgninger oprettet efter 01.01.2024 fra Børne- og Undervisningsministeriet om gennemførte AMU-kurser på selvvalgt uddannelse. Dette forudsætter, at ansøgningen er oprettet med det 5-cifrede AMU-nummer
- Genbrug af en række løn- og ansættelsesdata fra seneste ansøgning på selvvalgt uddannelse
- Online visning af Positivlisten for aftalt uddannelse.
Yderligere bliver webtilgængelighed og mobilvisning af hjemmesiden forbedret.
Det er planen, at der inden sommer 2024 bliver mulighed for at søge om forudbetaling af deltagergebyr ved selvvalgt uddannelse online direkte via “min side”.
Ansøgninger til IKUF oprettes fortsat via www.ikuf.dk.
Læs mere om Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) - DI (danskindustri.dk)